Det nyeste skud på stammen på Mit Vadehav er målgruppen 'Ungdomsuddannelser'. Opgaverne hertil har til formål at opfordre lærere og elever på ungdomsuddannelserne til at bruge Vadehavets kultur og natur som basis for egne forløb og opgaver.
Vejledning til lærerne
Opgaverne er formuleret til eleverne. Dog forudsætter opgaverne at lærerne vejleder eleverne. Det er tanken, at der i arbejdet med opgaverne indgår et besøg på et af de mange besøgssteder, der samarbejder om Mit Vadehav, og/eller et besøg hos nogle af Nationalpark Vadehavets mange partnere. Her møder du engagerede formidlere og dedikerede partnere. Vær dog opmærksom på, at der kan være udgifter forbundet med at arrangere en tur med en naturvejleder.
Projektet er udviklet i samarbejde med flere af vadehavsområdets ungdomsuddannelsesinstitutioner. Opgaverne til ungdomsuddannelser kan med fordel tilrettelægges i samarbejde med formidlingsinstitutionerne ved Vadehavet.
Hvis du har en idé til et undervisningsforløb som ikke er her, så send en mail til vadehavet@danmarksnationalparker.dk Nye forslag er velkomne