I denne opgave kan I dykke ned i fiskenes forunderlige liv under Vadehavets overflade ved at gå hands-on i dybden med deres anatomiske opbygning. 

Se videoen nedenfor, og hør om fiskens ydre og indre opbygning med udgangspunkt i fisken helt (Coregonus lavaretus). Bliv guidet gennem en fiskedissektion, når naturvejlederen trin for trin viser og fortæller hvordan man gør. 

Hør om stillehavsøstersens tilstedeværelse i Vadehavet og bliv guidet igennem en østersdissektion, når naturvejlederen trin for trin viser og fortæller om østersens anatomiske opbygning. 

Vadehavet er nationalpark. Undersøg hvad en nationalpark egentlig er? Nogle er glade for nationalparken, andre er ikke. Undersøg parternes argumenter, tag debatten op med eleverne og lad dem udtrykke sig med deres egne holdninger om nationalparker.

I 1959 blev der for første gang stillet forslag om anlæggelse af en fast forbindelse til Fanø. Med afsæt i artiklen ”Fanø i en skæbnetime” fra Berlingske Aftenavis 1959, forbereder eleverne i grupper en paneldebat for og imod en fast forbindelse.

I 1969 blev der stillet forslag om bygning af en dæmning fra Rømø til Mandø videre til Fanø, og Esbjerg, således at hele den indre del af Vadehavet blev omdannet til et inddæmmet område - den såkaldte ”Vadehavsplan”. Eleverne forbereder, i grupper, en paneldebat for og imod ”Vadehavsplanen”.

Når det er højvande eller der er stormflod, bringer Vadehavet mange sjove ting af både naturmaterialer og affald med sig ind mod digerne og forlandet. Den linje hvor det samler sig, kaldes opskylslinjen. Her kan man se hvor vandet engang har stået på sit højeste.

Tag ud på tur, saml ind og tag derefter hjem og lav relieffer eller uroer af det I har fundet.

Mennesker i marskområdet har beskyttet sig mod havet ved at bygge diger. Der er diger langs den største del af det danske Vadehav. Et dige er en jordvold, der beskytter lave områder mod oversvømmelser. Det er oftest bygget med en sandkerne, overlagt med klæg/ler og beplantet med græs.

Det ældste havdige i det danske Vadehav er Højer Dige, som er bygget i 1859-61. De nyeste er bygget midt i 1990'erne.

Hvordan kan man gengive naturen?

Findes der korrekte måder at fremstille den på? Og hvordan kan man udtrykke de naturfænomener, som man ikke umiddelbart kan se eller sanse? Med udgangspunkt i disse overordnede spørgsmål, skal eleverne forholde sig til naturen på en ny måde, med henblik på at skabe deres egne naturbilleder. Deres overvejelser og egne billeder kan herefter danne udgangspunkt for billeddialoger og værkfortolkninger på et kunstmuseum. 

Dette spil er udarbejdet med inspiration fra ”Bomiljø – et planlægnings- og beslutningsspil” af Søren Vinding.

Eleverne spiller i grupper et spil, hvor de skal arbejde med bosætning og beslutninger herom. De skal beslutte hvor de vil bosætte sig, og tage hensyn til transport, lys og mange andre forhold.     

Når det er højvande eller der er stormflod, bringer Vadehavet mange sjove ting af både naturmaterialer og affald med sig ind mod digerne og forlandet. Den linje hvor det samler sig, kaldes opskylslinjen. Her kan man se hvor vandet engang har stået på sit højeste.

Tag ud på tur, saml ind og tag derefter hjem og lav relieffer eller uroer af det I har fundet.