Eleverne skal med udgangspunkt i kortmateriale og historiske beskrivelser arbejde med, hvor boliger placeres. De skal få indblik i landskabets betydning for bosætning og erhverv. 

Der lægges op til, at man tager afsæt i deres egen by eller bopæl.

Der lægges op til at se på perioderne: Vikingetid, tiden omkring 1634 og 1950’erne.

Eleverne skal, i grupper, løse ”Mysteriet om Sønderside”.  I det nordlige Vadehav ligger en lang halvø ved navn Skallingen. Arkæologerne ved, at der lige nord for Skallingen har ligget et eller andet skabt af mennesker, som på gamle kort hedder ”Sønderside”. Men de ved ikke præcis hvad der har været her, og hvad der er sket. I denne opgave forholder eleverne sig til korte historiske udsagn, der sammen med naturgeografiske fakta, hjælper gruppen med at opstille teorier om hvad der kan være sket ved Sønderside.

Ribes beliggenhed i det flade Vadehavslandskab er helt speciel. På afstand ser man byens ”skyline” med domkirken, som rejser sig i det flade land, og åen der giver forbindelse til Vadehavet.

I denne opgave lægges der op til, at eleverne laver billeder af Ribes ”skyline” og Ribe Å.

Hvorfor er der fint ler og sand ved Vadehavskysten, når der er store sten og groft sand ved Vesterhavet? Gennem en kort opgave ser eleverne, hvilke forhold der skal til for at få aflejret sand og ler.

De grove sandkorn og sten er tunge og aflejres derfor hurtigere end de fine sandkorn, der kan holde sig svævende i vandet over længere tid. Langs Vadehavet er vandet mere roligt end ved Vesterhavet og derfor er der forskel på hvad du finder langs de to kyster.

Lav et forsøg med vinden. Hvad sker der med sandet på de store brede sandstrande, når vinden blæser og hvordan kan det være med til at opbygge land?

Når det blæser på de store sandflader i Vadehavet, flytter de tørre små sandkorn sig. Vinden blæser sandet hen over de store sandflader. Blæser det kun lidt flyttes kun de mindste sandkorn, men blæser det meget flytter de store sandkorn sig også.

Dette forsøg illustrerer hvordan klitter opbygges og hvordan der med tiden kan dannes store landområder som Rømø eller Søren Jessens Sand på Fanø.

Langs det mest af Vadehavet, er der bygget diger for at beskytte mod oversvømmelse ved højvande og stormflod, eller som led i egentlig landvinding.

Diger og anden kystsikring forhindrer, at havet påvirker kysten. Bølgeslag og skiftende vandstand giver en naturlig dynamik i form af oversvømmelser, erodering, aflejring og sortering af sand og sten.
Lokale strømforhold langs kysten afgør, om kysten langsomt skylles bort, eller om sand aflejres og derved opbygger nyt land. Erodering af land kan forhindres ved hjælp af høfder, bølgebrydere eller faskiner.

Filmen ”Tidevand og landskab” er en introduktionsfilm på knap 10 minutter. Vadehavet er et dynamisk landskab, hvor bølger og tidevand hele tiden flytter rundt med sand og mudder. Nogle steder bygges der med tiden nyt land op, mens kysten nedbrydes andre steder.
Emner som landskabsudvikling og tidevand forklares både let og overskueligt i denne flotte film, hvor du møder en række af Vadehavets naturvejledere.

Når man ser ud over landskabet ved Vadehavet, fylder himlen meget! Det gør himlen også i flere af maleren Emil Noldes billeder.

Mal billeder af himlen over Vadehavet og udstil jeres billeder på skolen.

Når det er højvande eller der er stormflod, bringer Vadehavet mange sjove ting af både naturmaterialer og affald med sig ind mod digerne og forlandet. Den linje hvor det samler sig, kaldes opskylslinjen. Her kan man se hvor vandet engang har stået på sit højeste.

Tag ud på tur, saml ind og tag derefter hjem og lav relieffer eller uroer af det I har fundet.

Menneskene i marskområdet har beskyttet sig mod havet ved at bygge diger. Der er diger langs den største del af det danske Vadehav. Et dige er en jordvold, der beskytter lave områder mod oversvømmelser. Diget er oftest bygget med en sandkerne, overlagt med klæg/ler og beplantet med græs.