Den islandske ryle er en vadefugl, der hvert år trækker fra Afrika til Nordsibirien og tilbage igen. For at dette kan lade sig gøre, må rylerne mellemlande i Vadehavet og tanke op med en masse mad fra det store spisekammer som Vadehavet er. Lad eleverne være ryler og lad dem gennemføre turens mange udfordringer.

Tag på tur til Vadehavet, kig på fugle og saml fjer.

Fuglene er de eneste dyr, som har fjer. Fuglenes fjer er lavet af horn og dannes i huden ligesom hår hos pattedyr.
Der findes flere forskellige typer af fjer, fx halefjer, svingfjer, dækfjer og forskellige slags dun.
Efter turen kan I læse om fjer på faktaark, lave en lille tegneserie og en fjeruro.

Den islandske ryle er en vadefugl, der hvert år trækker fra Afrika til Nordsibirien og tilbage igen. For at dette kan lade sig gøre, må rylerne mellemlande i Vadehavet og tanke op med en masse mad fra det store spisekammer som Vadehavet er. Lad eleverne være ryler og før dem gennem turens mange udfordringer.

Indret to akvarier. Det ene med ren lys sandbund og det andet med sten og grus. Tag på tur til Vadehavet og fang fisk. Placer dem i akvariet med det miljø, som I tror, de er bedst tilpasset til. Arbejd med hvordan og hvorfor forskellige fisk kamuflerer sig?

Planlæg en tur til Vadehavet! 

Sprogene i de tre Vadehavslande (Danmark, Holland og Tyskland) og i England er sommetider meget enslydende. Dette skyldes bl.a. at sprogene alle udspringer fra den germanske sprogstamme, men i høj grad også grundet den handel og skibstrafik der har været imellem landene langt tilbage i tiden.

Slægtsskabet mellem de fire Nordsølandes sprog bliver synliggjort med udgangspunkt i navnene på ti forskellige dyr fra Nordsøen.

En leg om sprogslægtsskab ved Vadehavet. Sprogene i de tre Vadehavslande (Danmark, Holland og Tyskland) og i England er sommetider meget enslydende. Dette skyldes bl.a. at sprogene alle udspringer fra den germanske sprogstamme, men i høj grad også grundet den handel og skibstrafik, der har været landende imellem, langt tilbage i tiden.

Slægtsskabet mellem de fire Nordsølandes sprog bliver synliggjort med udgangspunkt i navnene på ti forskellige dyr fra Nordsøen.

Vadehavet er rigt på smådyr. På hver eneste kvadratmeter af vadens bund lever tusinder af bunddyr som orme, snegle eller muslinger. Gå videnskabeligt til værks og bestem antallet af dyr på jeres lokale vadeflade. Der er meget mere liv end I tror.

Hyben er de vilde rosers orange frugter. Til suppe er det bedst at bruge hyben fra rynket rose. Rynket rose breder sig med stor hast over hele landet - også i Nationalpark Vadehavet. Der er tale om en invasiv plante, som udkonkurrerer den oprindelige flora i klitterne og på klitheden. Rynket rose blev indført til Danmark i midten af 1800-tallet.

Tag på tur til Vadehavet og pluk hyben. Lav suppe derude på bål eller trangia eller gør det hjemme i børnehaven.

En klunser er ifølge ordbogen: ”En person der samler gammelt tøj (kluns), papir, metal og andet affald fra velfærdssamfundet”.

Ideen med denne opgave er at eleverne skal lave klunselister og efterfølgende samle ind efter dem. Strækningen afpasses elevernes alder. Med udgangspunkt i at hver elev har sin egen baggrund og dermed sit eget perspektiv, skal eleverne diskutere, vægte og blive enige om indholdet i en klunseliste.

Denne opgave kan med fordel bruges i sammenhæng med andre opgaver på en tur til Vadehavet.

Eleverne præsenteres for en række udsagn, som angiveligt beskriver vadehavsbefolkningens krav til en havn - vel at mærke inden det blev muligt at anlægge moler og kajanlæg. Mange af udsagnene er korrekte, men nogle er mere afgørende end andre. Eleverne skal, i grupper, diskutere og argumentere for hvilke krav til havnen der er vigtigst.

Gruppen prioriterer udsagnene, og præsenterer deres valg for klassen. Også ”uenighederne” eller dér hvor prioriteringen har været svær, præsenteres.