Filmen ”Menneskets liv ved Vadehavet - nu og i fremtiden” er en introduktionsfilm på knap 7 minutter.

Denne film forholder sig til menneskets liv ved Vadehavet og brugen af den særlige natur, som Vadehavet er, set i et nutidigt og fremtidigt perspektiv. Der opfordres til refleksion over udviklingen i Vadehavsområdet, i forhold til fx turisme og status som nationalpark og verdensarv. For hvordan vil fremtiden tegne sig?

Det landskab vi vokser op i, er en del af os på godt og ondt. Det er en del af vores nutid og måske den fremtid vi drømmer om.

Denne opgave er en øvelse for eleverne i at klarlægge og udtrykke hvad de synes er "plus" og "minus" i deres verden - deres landskab. Hvor er der muligheder og hvor er der forhindringer/begrænsninger for en god fremtid?

Det danske Vadehav blev først udpeget til nationalpark og derefter til verdensarv. Verdensarvsudpegningen gælder hele Vadehavet i både Holland, Tyskland og Danmark. Eleverne sammenligner grænserne for nationalparken og verdensarven, og forholder sig til at grænserne ikke er ens og hvorfor de ikke er det.

Herunder kan du læse fakta om Nationalpark Vadehavet og afgrænsningen heraf.
Af Alette Houman Dyhrfjeld, Nationalpark Vadehavet

Mange naturfoldere indeholder spændende viden, men ofte på et niveau, som er alt for svært for elever. Lad eleverne selv lave børneguides til et område, som de skal besøge eller har besøgt. Der arbejdes med både natur- og danskfaglige områder omkring læsning og skrivning af fagtekster.

En klunser er ifølge ordbogen: ”En person der samler gammelt tøj (kluns), papir, metal og andet affald fra velfærdssamfundet”.

Ideen med denne opgave er at eleverne skal lave klunselister og efterfølgende samle ind efter dem. Strækningen afpasses elevernes alder. Med udgangspunkt i at hver elev har sin egen baggrund og dermed sit eget perspektiv, skal eleverne diskutere, vægte og blive enige om indholdet i en klunseliste.

Denne opgave kan med fordel bruges i sammenhæng med andre opgaver på en tur til Vadehavet.

Eleverne præsenteres for en liste over en række handlesvarer. De skal nu diskutere hvilke varer befolkningen i Vadehavet har solgt/udskibet, og hvilke varer man har haft med hjem fra udlandet.

Vigtigt
Perioden dækker tiden fra Vikingetiden til 1870.
Nogle af varerne fandtes endnu ikke på dette tidspunkt eller blev i hvert fald ikke handlet med. Dette skal eleverne også diskutere.

Listen over importerede varer er meget længere end listen over eksporterede varer.

Eleverne præsenteres for en række udsagn, som angiveligt beskriver vadehavsbefolkningens krav til en havn - vel at mærke inden det blev muligt at anlægge moler og kajanlæg. Mange af udsagnene er korrekte, men nogle er mere afgørende end andre. Eleverne skal, i grupper, diskutere og argumentere for hvilke krav til havnen der er vigtigst.

Gruppen prioriterer udsagnene, og præsenterer deres valg for klassen. Også ”uenighederne” eller dér hvor prioriteringen har været svær, præsenteres.

I 1959 blev der for første gang stillet forslag om anlæggelse af en fast forbindelse til Fanø. Med afsæt i artiklen ”Fanø i en skæbnetime” fra Berlingske Aftenavis 1959, forbereder eleverne i grupper en paneldebat for og imod en fast forbindelse.

I 1969 blev der stillet forslag om bygning af en dæmning fra Rømø til Mandø videre til Fanø, og Esbjerg, således at hele den indre del af Vadehavet blev omdannet til et inddæmmet område - den såkaldte ”Vadehavsplan”. Eleverne forbereder, i grupper, en paneldebat for og imod ”Vadehavsplanen”.

Samfundets grundlæggende ressource i vikingetiden var landbruget. Store dele af vadehavsområdet har været bebygget i vikingetiden. For at menneskene kunne bosætte sig på et sted, skulle der være gode muligheder for korndyrkning og store engarealer til græsning af kvæg. Især det sidste har været særligt godt i området ved marsken, så derfor var disse områder rigere og tættere bebygget end områder længere inde i landet.