Eleverne skal med udgangspunkt i kortmateriale og historiske beskrivelser arbejde med, hvor boliger placeres. De skal få indblik i landskabets betydning for bosætning og erhverv. 

Der lægges op til, at man tager afsæt i deres egen by eller bopæl.

Der lægges op til at se på perioderne: Vikingetid, tiden omkring 1634 og 1950’erne.

Eleverne skal, i grupper, løse ”Mysteriet om Sønderside”.  I det nordlige Vadehav ligger en lang halvø ved navn Skallingen. Arkæologerne ved, at der lige nord for Skallingen har ligget et eller andet skabt af mennesker, som på gamle kort hedder ”Sønderside”. Men de ved ikke præcis hvad der har været her, og hvad der er sket. I denne opgave forholder eleverne sig til korte historiske udsagn, der sammen med naturgeografiske fakta, hjælper gruppen med at opstille teorier om hvad der kan være sket ved Sønderside.

Eleverne præsenteres for en liste over en række handlesvarer. De skal nu diskutere hvilke varer befolkningen i Vadehavet har solgt/udskibet, og hvilke varer man har haft med hjem fra udlandet.

Vigtigt
Perioden dækker tiden fra Vikingetiden til 1870.
Nogle af varerne fandtes endnu ikke på dette tidspunkt eller blev i hvert fald ikke handlet med. Dette skal eleverne også diskutere.

Listen over importerede varer er meget længere end listen over eksporterede varer.

Eleverne præsenteres for en række udsagn, som angiveligt beskriver vadehavsbefolkningens krav til en havn - vel at mærke inden det blev muligt at anlægge moler og kajanlæg. Mange af udsagnene er korrekte, men nogle er mere afgørende end andre. Eleverne skal, i grupper, diskutere og argumentere for hvilke krav til havnen der er vigtigst.

Gruppen prioriterer udsagnene, og præsenterer deres valg for klassen. Også ”uenighederne” eller dér hvor prioriteringen har været svær, præsenteres.

Samfundets grundlæggende ressource i vikingetiden var landbruget. Store dele af vadehavsområdet har været bebygget i vikingetiden. For at menneskene kunne bosætte sig på et sted, skulle der være gode muligheder for korndyrkning og store engarealer til græsning af kvæg. Især det sidste har været særligt godt i området ved marsken, så derfor var disse områder rigere og tættere bebygget end områder længere inde i landet.

Undersøg byggematerialer hjemme hos dig selv og sammenlign det med byggerier fra hhv. omkring år 1634 og vikingetiden.

Med udgangspunkt i elevernes egen bolig, skal de arbejde med indretning og dennes betydning for livet i huset igennem tiden i Vadehavsområdet.

Der skal måles, tegnes, dramatiseres, læses og skrives.

Der lægges op til at eleverne reflekterer over sammenhængen mellem deres liv og boligsituation i dag, i forhold til livet på andre tider.

Eleverne skal få en forståelse af forskellige behov og muligheder igennem tiden, og hvordan det har betydning for indretningen og livet i boligen.

Denne opgave er tænkt som en evalueringsopgave, der følger op på opgaverne:

• 'Husenes placering i landskabet'
• 'Hvad byggede de huse af?'
• 'Husenes indretning'

Eleverne skal gå rundt mellem hinanden og først læse, så mixe/bytte små kort med tekster om huse ved Vadehavet, og derpå matche dem og få et indtryk af udviklingen i de tre historiske perioder: Vikingetiden, Tiden omkring 1634 og 1950'erne. 

Denne opgave er lavet med inspiration fra Cooperative Learning strukturen: Mix og match.

Eleverne skal, i grupper, løse ”Mysteriet om Misthusum”. I den sydlige del af det danske Vadehav – i Ballummarsken, ligger 8 værfter (kunstige forhøjninger) og et sommerdige. Området kaldes Misthusum. I dag ser man kun få græsklædte forhøjninger og sommerdiget. Noget er der sket i Misthusum.

I denne opgave forholder eleverne sig til korte historiske udsagn, der sammen med naturgeografiske fakta hjælper gruppen med at opstille teorier for, hvad der kan være sket ved Misthusum.

Det nyeste skud på stammen på Mit Vadehav er målgruppen 'Ungdomsuddannelser'. Opgaverne hertil har til formål at opfordre lærere og elever på ungdomsuddannelserne til at bruge Vadehavets kultur og natur som basis for egne forløb og opgaver.