Hvilke livsvilkår havde et barn i årene 1890 – 1920 i Vadehavsområdet?
Omdrejningspunktet er de materielle kår, hverdagslivet og betingelserne for børn i en given periode, i relation til fiskeriet.
Der tages udgangspunkt i hvordan man som barn kunne opleve tiden, og der arbejdes med datidens arbejde i fiskeriet (både krogfiskeri og snurrevodsfiskeri), maden, boligen, familien, tøjet, fritiden og troen.

Eleverne skal med udgangspunkt i kortmateriale og historiske beskrivelser arbejde med, hvor boliger placeres. De skal få indblik i landskabets betydning for bosætning og erhverv. 

Der lægges op til, at man tager afsæt i deres egen by eller bopæl.

Der lægges op til at se på perioderne: Vikingetid, tiden omkring 1634 og 1950’erne.

Hør om den romerske hærfører og naturhistorikers første møde med Vadehavet. Han beskriver mødet med naturen og befolkningen, som han oplevede det i tiden lige efter Kristi fødsel.

I vikingetiden fungerede Vadehavet som en slags motorvej til Ribe. Handlende fra mange lande kom til byen ad vandvejen. De medbragte produkter og råvarer, som de lokale håndværkere benyttede sig af. Det ved vi fra arkæologiske fund.

Eleverne skal arbejde med at forholde sig til, og illustrere, Vadehavets og handlens betydning for vikingetidens Ribe.

Man kan også vælge at sætte det i perspektiv til verden i dag. Eleverne kan lave små film, tegninger, malerier, relieffer eller skulpturer.

Eleverne skal, i grupper, løse ”Mysteriet om Sønderside”.  I det nordlige Vadehav ligger en lang halvø ved navn Skallingen. Arkæologerne ved, at der lige nord for Skallingen har ligget et eller andet skabt af mennesker, som på gamle kort hedder ”Sønderside”. Men de ved ikke præcis hvad der har været her, og hvad der er sket. I denne opgave forholder eleverne sig til korte historiske udsagn, der sammen med naturgeografiske fakta, hjælper gruppen med at opstille teorier om hvad der kan være sket ved Sønderside.

Eleverne præsenteres for en liste over en række handlesvarer. De skal nu diskutere hvilke varer befolkningen i Vadehavet har solgt/udskibet, og hvilke varer man har haft med hjem fra udlandet.

Vigtigt
Perioden dækker tiden fra Vikingetiden til 1870.
Nogle af varerne fandtes endnu ikke på dette tidspunkt eller blev i hvert fald ikke handlet med. Dette skal eleverne også diskutere.

Listen over importerede varer er meget længere end listen over eksporterede varer.

Eleverne præsenteres for en række udsagn, som angiveligt beskriver vadehavsbefolkningens krav til en havn - vel at mærke inden det blev muligt at anlægge moler og kajanlæg. Mange af udsagnene er korrekte, men nogle er mere afgørende end andre. Eleverne skal, i grupper, diskutere og argumentere for hvilke krav til havnen der er vigtigst.

Gruppen prioriterer udsagnene, og præsenterer deres valg for klassen. Også ”uenighederne” eller dér hvor prioriteringen har været svær, præsenteres.

Her finder du tre billeder af en fiktiv by ved Vadehavet - i vikingetiden, i tiden omkring 1634 og i 1950´erne - lige til at printe ud. Der er mange detaljer at gå på opdagelse i.

I opgaven "Tænk – Par – Del" arbejdes med billederne ved at eleverne først får tid til at se og selv tænke over billederne, så arbejder de i par og til sidst deles deres viden i firemandsgruppe.

Ribes beliggenhed i det flade Vadehavslandskab er helt speciel. På afstand ser man byens ”skyline” med domkirken, som rejser sig i det flade land, og åen der giver forbindelse til Vadehavet.

I denne opgave lægges der op til, at eleverne laver billeder af Ribes ”skyline” og Ribe Å.

Hans Adolph Brorson voksede op ved Vadehavet. I 1734 digtede han salmen ”Op, al den ting, som Gud har gjort”, og var ikke selv klar over, at han havde skrevet en klassiker. 

Eleverne læser og laver opgaver om Brorson, stormfloderne og ”Op, al den ting, som Gud har gjort”.