Husenes placering i landskabet
Eleverne skal med udgangspunkt i kortmateriale og historiske beskrivelser arbejde med, hvor boliger placeres. De skal få indblik i landskabets betydning for bosætning og erhverv.
Der lægges op til, at man tager afsæt i deres egen by eller bopæl.
Der lægges op til at se på perioderne: Vikingetid, tiden omkring 1634 og 1950’erne.
Vadehavet, handlen og vikingetidens Ribe
I vikingetiden fungerede Vadehavet som en slags motorvej til Ribe. Handlende fra mange lande kom til byen ad vandvejen. De medbragte produkter og råvarer, som de lokale håndværkere benyttede sig af. Det ved vi fra arkæologiske fund.
Eleverne skal arbejde med at forholde sig til, og illustrere, Vadehavets og handlens betydning for vikingetidens Ribe.
Man kan også vælge at sætte det i perspektiv til verden i dag. Eleverne kan lave små film, tegninger, malerier, relieffer eller skulpturer.
Handel og søfart
Eleverne præsenteres for en liste over en række handlesvarer. De skal nu diskutere hvilke varer befolkningen i Vadehavet har solgt/udskibet, og hvilke varer man har haft med hjem fra udlandet.
Vigtigt
Perioden dækker tiden fra Vikingetiden til 1870.
Nogle af varerne fandtes endnu ikke på dette tidspunkt eller blev i hvert fald ikke handlet med. Dette skal eleverne også diskutere.
Listen over importerede varer er meget længere end listen over eksporterede varer.
Koen - Marskens guld
Samfundets grundlæggende ressource i vikingetiden var landbruget. Store dele af vadehavsområdet har været bebygget i vikingetiden. For at menneskene kunne bosætte sig på et sted, skulle der være gode muligheder for korndyrkning og store engarealer til græsning af kvæg. Især det sidste har været særligt godt i området ved marsken, så derfor var disse områder rigere og tættere bebygget end områder længere inde i landet.
Huse ved Vadehavet - Undersøg
Undersøg byggematerialer hjemme hos dig selv og sammenlign det med byggerier fra hhv. omkring år 1634 og vikingetiden.
Kom og køb - Handel ved Vadehavet i Vikingetiden
I Vikingetiden fungerede Vadehavet som en slags motorvej til Ribe. Handlende fra mange lande kom til byen ad vandvejen. De medbragte produkter og råvarer, som de lokale håndværkere benyttede sig af. Det ved vi fra arkæologiske fund. På markedspladsen mødtes købere og sælgere fra mange lande, kulturer og trosretninger. På trods af det og på tværs af en sprogbarriere og forskellig valuta, udvekslede datidens mennesker mange varer.
Eleverne får ved besøget på Museet Ribes Vikinger en forståelse af handlen ved Vadehavet i Vikingetidens Ribe.
Husenes indretning
Med udgangspunkt i elevernes egen bolig, skal de arbejde med indretning og dennes betydning for livet i huset igennem tiden i Vadehavsområdet.
Der skal måles, tegnes, dramatiseres, læses og skrives.
Der lægges op til at eleverne reflekterer over sammenhængen mellem deres liv og boligsituation i dag, i forhold til livet på andre tider.
Eleverne skal få en forståelse af forskellige behov og muligheder igennem tiden, og hvordan det har betydning for indretningen og livet i boligen.
Mix & match - Husene ved Vadehavet
Denne opgave er tænkt som en evalueringsopgave, der følger op på opgaverne:
- 'Husenes placering i landskabet'
- 'Hvad byggede de huse af?'
- 'Husenes indretning'
Eleverne skal gå rundt mellem hinanden og først læse, så mixe/bytte små kort med tekster om huse ved Vadehavet, og derpå matche dem og få et indtryk af udviklingen i de tre historiske perioder: Vikingetiden, Tiden omkring 1634 og 1950'erne.
Denne opgave er lavet med inspiration fra Cooperative Learning strukturen: Mix og match.
Opgaver til ungdomsuddannelserne
Det nyeste skud på stammen på Mit Vadehav er målgruppen 'Ungdomsuddannelser'. Opgaverne hertil har til formål at opfordre lærere og elever på ungdomsuddannelserne til at bruge Vadehavets kultur og natur som basis for egne forløb og opgaver.
Se film - FADEBURET, Midsommer og trolovelse (sommer)
Endelig er det sommer på Hvidinggården år 980. Maverne mættes, og fadeburet fyldes igen med mælk, ost, æg, fisk, bær og grønt. Der er nok at se til i sommervarmen, og Alva, gårdens unge pige, slås tilmed med sine egne bekymringer. Det er godt, hun stadig har sin morfars fortrolighed, men nu har hun også brug for Hyldemors hjælp.