Bomiljø

Navn
MitVadehav

Dette spil er udarbejdet med inspiration fra ”Bomiljø – et planlægnings- og beslutningsspil” af Søren Vinding.

Eleverne spiller i grupper et spil, hvor de skal arbejde med bosætning og beslutninger herom. De skal beslutte hvor de vil bosætte sig, og tage hensyn til transport, lys og mange andre forhold.     

Mysteriet om Misthusum

Navn
MitVadehav

Eleverne skal, i grupper, løse ”Mysteriet om Misthusum”. I den sydlige del af det danske Vadehav – i Ballummarsken, ligger 8 værfter (kunstige forhøjninger) og et sommerdige. Området kaldes Misthusum. I dag ser man kun få græsklædte forhøjninger og sommerdiget. Noget er der sket i Misthusum.

I denne opgave forholder eleverne sig til korte historiske udsagn, der sammen med naturgeografiske fakta hjælper gruppen med at opstille teorier for, hvad der kan være sket ved Misthusum.

Avisartikel-Eksperterne

Navn
MitVadehav

Eleverne arbejder med fagtekster og artikellæsning. Læreren uddeler forskellige avisartikler om Vadehavet til hver elev i en gruppe. Eleverne læser, i såkaldte ekspertpaneler, avisartikler om Vadehavet og præsenterer efterfølgende deres viden for deres egen gruppe. 

Gruppemedlemmerne mødes i et såkaldt ekspertpanel med gruppemedlemmer fra andre grupper, som alle har læst samme artikel. Sammen læser og gennemgår ekspertgruppen deres artikel, hvorefter de tilbage i egen gruppe præsenterer deres nye viden.

Der er mange forskellige interessegrupper ved Vadehavet: 

Københavnerne skal da ikke snydes

Navn
MitVadehav

I læserbrevet ”Københavnere skal da ikke snydes!” giver formanden for Sønderjysk Landboforening Henrik Frandsen - med humor - sin mening til kende om naturgenopretningsprojekter og hvor de placeres. 

Eleverne arbejder først med deres forforståelse med brug af Tænk-Par-Del øvelsen, inspireret af Cooperative Learning.

Herefter læser de teksten og laver opgaver til. 

Der vidensdeles til sidst i en ”dobbeltcirkel”, som også er inspireret af Cooperative Learning.

 

Fem breve fra Vadehavet

Navn
MitVadehav

Der tages udgangspunkt i Irma Kvist-Jensens bog: "5 breve fra Vadehavet", Dingo-bøgerne, Gyldendal 1982.

Bogen kan bruges til højtlæsning eller elevernes egen læsning.

Fra bogens bagside:
"I ”5 breve fra Vadehavet” fortæller en pige lidt om sin tilværelse på en ø i Vadehavet. Vi hører om hendes hverdag – og om nogle af de besværligheder, livet på en sådan ø kan give. Vi hører også om de to store stormfloder i 1976 – og lidt om de tanker pigen gør sig med hensyn til fremtiden.

En dejlig tur

Navn
MitVadehav

Novellen ”En dejlig tur” er fra ”Tre tidlige fortællinger” af Peter Seeberg - første gang udgivet i 1953. Peter Seeberg er optaget på den obligatoriske litteraturkanonliste. Han omtales som en både modernistisk absurdist og en folkelig hjemstavnsforfatter.

Fra efterskriftet:

Tidevand - hvad er det?

Navn
MitVadehav

Tidevandet er med til at kendetegne Vadehavet og gør bl.a. området attraktivt for de mange trækfugle, der hvert efterår og forår mellemlander i Vadehavet for at nyde godt af de rigelige mængder af fødeemner. Men det kan være svært at forstå hvordan tidevand fungerer.
Hvad er tidevand og hvordan opstår det? Gennem film, oplæg og undersøgelser, lærer eleverne i denne opgave at besvare disse spørgsmål.

 

Vadehavet kan spises - Nudelsuppe med strandurter

Navn
MitVadehav

Flere af strandengens urter kan spises. De har ofte smag af salt, agurk, kål og sennep og kan derfor passe godt ind i det asiatiske køkken.

Tag på tur og pluk forskellige urter som smagsgivere i en nudelsuppe. Husk at have et godt plantekendskab og pluk kun dem du er sikre på. 

Lav nudelsuppen på trangia ude ved Vadehavet, på bål, eller tag urterne med hjem på skolen og lav nudelsuppen i hjemkundskabslokalet.

Kontakt evt. et af besøgsstederne, der tilbyder forløb med madlavning som omdrejningspunkt.

 

Saft på kronblade fra rynket rose - med lidt magi...

Navn
MitVadehav

Denne opgave er tænkt som et velsmagende, tværfagligt forløb i fagene natur/teknologi og madkundskab.

Først introduceres eleverne til planten rynket rose, begrebet invasive arter og vadehavets planteliv. Dernæst tager eleverne ud og plukker kronblade fra rynket rose. Hjemme på skolen laver de en drik på kronbladene.

Madlavningsprocessen lægger op til en efterfølgende snak om pH i natur og teknologi.

 

Saft på kronblade fra rynket rose - med lidt magi...

Navn
MitVadehav

Denne opgave er tænkt som et velsmagende scienceforløb i sommerhalvåret.

Først fortæller I børnene lidt om planten rynket rose, som mange nok i forvejen kender for dens hyben. Dernæst tager I ud og plukker kronblade fra rynket rose. Hjemme i børnehaven laver voksne og børn i fællesskab en drik på kronbladene, og ser på magien der udfolder sig for børnenes øjne, når drikken forvandles fra en kedelig grå farve til pink.

Processen lægger op til en snak i børnehøjde om de kemiske reaktioner, der sker i forbindelse med tilberedningen. Læs forklaringen nederst i opskriften.