Eleverne skal, i grupper, løse ”Mysteriet om Misthusum”. I den sydlige del af det danske Vadehav – i Ballummarsken, ligger 8 værfter (kunstige forhøjninger) og et sommerdige. Området kaldes Misthusum. I dag ser man kun få græsklædte forhøjninger og sommerdiget. Noget er der sket i Misthusum.
I denne opgave forholder eleverne sig til korte historiske udsagn, der sammen med naturgeografiske fakta hjælper gruppen med at opstille teorier for, hvad der kan være sket ved Misthusum.
Eleverne ved ikke på forhånd, at Misthusum fra ca. 1250 og frem til starten af 1600-tallet var en større samling gårde, der var bygget på værfter. Herfra afgræssede man Ballummarsken, og for at beskytte jorden mod det daglige højvande, byggede man allerede i 1400-tallet et sommerdige.
Vandet har altså altid været en trussel. Stormfloden i 1634 udslettede samtlige gårde, men de fleste blev genopbygget. Herefter begyndte der dog langsomt at ske en fraflytning fra stedet til mere sikre områder, inde på gestkanten. I 1641 blev Hjemstedgård bygget på gestkanten ved Hjemsted, nær Skærbæk. Endnu i 1781 boede 13 familier i Misthusum. I 1814 forlod den sidste familie stedet.
På et af værfterne ligger i dag Markmandshuset, der blev opført 1814. I Markmandshuset boede de markmænd der holdt øje med dyrene, mens de græssede ude på marsken om sommeren.
Historie
Efter 6. klasse
Kildearbejde: Eleven kan med afsæt i enkle problemstillinger anvende kildekritiske begreber til at gøre rede for fortolkninger af fortiden
- Kildeanalyse
Efter 9. klasse
Kildearbejde: Eleven kan vurdere løsningsforslag på historiske problemstillinger
- Sprog og skriftsprog
Opgavens karakter betyder, at eleverne faktisk helst skal være ”uforberedte” – dvs. ikke vide noget om stedet og historien på forhånd. Jo mere de ved om landskabet og stormfloder, jo lettere vil de kunne løse mysteriet.
Eleverne skal forberedes på opgavens karakter: Altså, at de får nogle oplysninger, som de skal bruge på at udvikle deres teori – og at to teorier i princippet kan være lige gode, hvis man kan argumentere for dem.
På denne måde får eleverne forståelse for historikernes og arkæologernes arbejdsmetoder, og prøver at anvende kildekritik.
- Historien ”Mysteriet om Misthusum” læses højt for hele klassen. Det er vigtigt, at eleverne forstår at der gemmer sig værdifulde oplysninger i teksten
- Derefter uddeles udsagnskortene, billedarkene og kort til grupperne
- Fortæl eleverne, at de nu skal løse mysteriet. For at gøre det, skal de bruge udsagnskortene som de skal sortere og gruppere. De skal lægge de kort sammen, som de mener har noget til fælles
- De skal se på billeder og kort, og se hvilke oplysninger de kan supplere med. Eleverne skal forsøge at hjælpe arkæologerne med at udvikle en teori om, hvad Misthusum var for et sted, og de skal opstille en sandsynlig teori om, hvad der kan være sket derude
- Udsagnskortene og billedarkene hjælper gruppen med at opstille teorier, men de kan også blive forvirrede af oplysningerne. Dette er netop meningen
- Diagrammerne fra DMI er tænkt som en del af den baggrundsviden eleverne kan bruge. Måske skal eleverne have lidt hjælp til, hvordan man læser diagrammerne, men det er meningen at de selv skal knække koden, og derved gennemskue at vandet kan stige 5 meter og koble det sammen med kote-oplysningerne fra teksten og udsagnskortene
- Ved hjælp af samtale og en stor informationsmængde, øver eleverne sig i at anvende en masse ”tilfældig” viden til at opstille forklaringer og teorier
- Man kan lade grupperne præsentere deres teori på skrift, så det sikres at alle ”løse” ender er gennemdiskuterede
- Man kan også diskutere teorierne på klassen, så forskellige oplysninger måske trækkes frem og drøftes i fællesskab
- Eleverne inddeles i grupper
- Print ”Mysteriet om Misthusum” til lærerens oplæsning
- Print "Udsagnskort" - et sæt til hver gruppe
- Klip et sæt af udsagnskort, bland dem godt og kom dem i kuverter
- Print billedarkene - et sæt til hver gruppe, og kom dem i kuverter
- Print sæt af kort
Opgaven kan løses på skolen, men det vil være oplagt at besøge stedet og se landskabet med egne øjne. Det er vigtigt, at eleverne ikke på forhånd kender til historien.