Navn
MitVadehav
Indsendt af den
Billede

Denne opgave er tænkt som et velsmagende scienceforløb i sommerhalvåret.

Først fortæller I børnene lidt om planten rynket rose, som mange nok i forvejen kender for dens hyben. Dernæst tager I ud og plukker kronblade fra rynket rose. Hjemme i børnehaven laver voksne og børn i fællesskab en drik på kronbladene, og ser på magien der udfolder sig for børnenes øjne, når drikken forvandles fra en kedelig grå farve til pink.

Processen lægger op til en snak i børnehøjde om de kemiske reaktioner, der sker i forbindelse med tilberedningen. Læs forklaringen nederst i opskriften.

 

Overordnet målgruppe
Mål

Denne opgave kan med fordel inddrages i et målrette arbejde med FN’s Verdensmål 15 - Livet på land.

 

Før besøget

Snak med børnene om invasive arter og plantelivet ved Vadehavet. Læn dig op ad dette link fra Naturstyrelsen om Rynket Rose.

 

Verdensmål
Målgruppe
Under besøget

Tag på tur ud til kysten. Lad børnene plukke ca. en liter kronblade pr. fire børn. Hver gruppe på fire børn kan evt. plukke i en tom, ren mælkekarton. Så har man mængden (1 L) på plads og kronbladene mases ikke for meget under transporten. Kronbladene kan opbevares en dag eller to på køl, inden saften skal laves, hvis nødvendigt. 

 

Forberedelse
  • Find ud af hvor I kan tage hen og plukke rynket rose (der vokser meget langs kysterne). Sørg for at det er et sted uden for megen tung trafik og et sted hvor planterne ikke sprøjtes.
  • Skaf en ren mælkekarton pr. fire børn.
  • Køb ingredienser til drikken. Opskriften passer til en gruppe på fire børn.

 

Efter besøget

Lav drikken mens børnene kigger på. Især når citronsaften tilsættes drikken, er det vigtigt at alle børn er opmærksomme. Nyd den dejlige drik en varm sommerdag på legepladsen.

Hvis I har lyst til at lege mere med farveskift og madkemi, kan I prøve at se på denne opgave med rødkålssaft som indikator fra ”Smag for livet”

 

Aktivitet
Varighed
Beskrivelse til varighed

Forløbet kan strækkes over et par dage. 

 

Vis ikke på profil
Afbrudt
Arbejdsark
Titel
Vadehavet kan spises
Download tekst
Se mere her!
Skjul kontaktformular
Afbrudt