Vadehavet som verdensarv - Hvad er arv?
For at aktivere elevernes forforståelse i forhold til verdensarv, tales sammen i dobbeltcirkler om spørgsmålene:
- Hvad tænker du på, når du hører ordet ARV?
- Hvad har VÆRDI for dig?
- Har du ARVET noget efter nogen?
- Hvad vil andre arve efter dig?
Vadehavet – Verdensarv i fare?
At være udpeget som UNESCO verdensarv er ikke endegyldigt. Man kan miste sin udpegning, hvis man ikke passer godt på den eneståede og universelle værdi. Hvad ville der fx ske, hvis man opstillede et testcenter med 450 meter høje vindmøller nær verdensarven? Det var et reelt forslag fra Bolig- og Planstyrelsen, som i en screeningsproces havde udpeget tre steder langs den danske Vadehavskyst. I starten af februar 2024 blev det afgjort, at vindmøllerne i stedet skal placeres ved Thy. Var Vadehavets Verdensarv reelt i fare og er den grønne omstilling ikke også vigtig?
Vadehavsbingo
Vaden, som ellers umiddelbart kan se gold ud, er fuld af liv. Når der skal kigges nærmere på dyrenes livsbetingelser, livsfunktioner og tilpasninger til livet i og på vadefladen, kan man bruge Vadehavsbingo til at skærpe elevernes fokus.
Denne opgave kan med fordel inddrages i et målrettet arbejde med FN’s Verdensmål.
Vadehavet som verdensarv – Se film
Se en introduktionsfilm om Verdensarv Vadehavet.
Vadehavet som verdensarv - Enestående universel værdi
Vadehavet er udpeget som verdensarv, fordi det har enestående universel værdi. Det overordnede mål bag Verdensarvskonventionen er beskyttelsen af kultur- og natursteder af “enestående universel værdi” for verdens befolkning, samt bevarelse af disse steder for fremtidige generationer. Verdensarven tilhører alle folkeslag. Det særlige ved begrebet verdensarv er, at det forstås ens overalt i verden.
Planterne på din vej
Denne opgave benytter sig af en botanisk undersøgelsesmetode - Raunkiærs cirkel. Eleverne kaster en ring tilfældigt fire gange i hvert af følgende områder: vade, en opskylslinje, på marsken og på diget. De tæller antallet af forskellige planter og tager en jordprøve. Observationerne noteres på arbejdsarket.
Du kan med fordel vælge at arbejde med planter og tilpasning inden turen.
Digt et Vadehav
Mange digtere har ladet sig inspirere af Vadehavets barske og foranderlige natur. Lad eleverne arbejde skriftligt og mundtligt med egne indtryk, oplevelser og stemninger i Vadehavets natur, på digtform.
Hvor mange sandorm?
Vadefladen er fuld af liv, men det kan være svært at få øje på. Ved hjælp af simple redskaber, synliggøres livet under overfladen og sammenlignes med andre steder på vadefladen. I denne opgave er der fokus på ormene.
Opgaven kan med fordel laves i forlængelse af opgaven - 'Kvadratmeteren'.
Så mange...
Vadehavet har et rigt dyreliv, men det er svært at få øje på, da det meste lever under sand- og vandoverfladen. Gennem denne opgave synliggøres dyrelivet i vadefladen, og der arbejdes med hvor mange dyr der egentlig er. Der anvendes begreber som antal/m2, antal/km2 og grafiske afbildninger.
Hvem kender kysten bedst?
Denne opgave er ment som en introduktionsopgave eller evalueringsopgave.
Opgavearket er opbygget som en tipskupon med ni spørgsmål. Svarene på spørgsmålene kan ikke findes ved at læse én bestemt tekst eller kigge i en udvalgt bog. Det er meningen at eleverne skal kunne udlede svaret ud fra den viden de har om Vadehavet.