Vadehavet er fyldt med kiselalger, og med denne simple opgave kan I selv lave et fotosynteseforsøg, der tydeligt viser kiselalgernes iltproduktion.

Bunden af fødenettet i Vadehavet er kiselalgerne. Der findes op til 2,5 mio. af dem pr. cm2. De nyder godt af livet på bunden i det lave vand, hvor solen kan skinne på vaden.

Solens lys driver kiselalgernes fotosyntese, hvor de omdanner vand og kuldioxid til ilt og sukker (også kaldet glukose), som de bygger ind i deres celler. Fotosyntesen kan forsimplet skrives således:

Kuldioxid + vand -> sukker + ilt

eller

Hyben er de vilde rosers orange frugter. Til suppe er det bedst at bruge hyben fra rynket rose. Rynket rose breder sig med stor hast over hele landet - også i Nationalpark Vadehavet. Der er tale om en invasiv plante, som udkonkurrerer den oprindelige flora i klitterne og på klitheden. Rynket rose blev indført til Danmark i midten af 1800-tallet.

Tag på tur til Vadehavet og pluk hyben. Lav suppe derude på bål eller trangia eller gør det hjemme på skolen.

I 1700-tallet blev der drevet en intens hval- og sælfangst i de arktiske farvande ved Grønland. Rømø's kommandører og øvrige søfolk spillede her en meget væsentlig rolle. Der findes en lang række spændende og meget personlige beretninger ikke mindst fra skæbneåret 1777. På Rømø findes stadig mange ”spor” fra denne storhedstid.

Opgaven tager udgangspunkt i en række samtidige kilder, samt et enkelt nutidigt kort. Kilderne beskriver katastrofen i Ishavet i 1777, hvor et stort antal hval- og sælfangerskibe hjemmehørende i Vadehavet forliste. 

”Brødrene fra Fanø – en historie om søfolk og smuglere” er en roman fra 1922 af Marius Dahlsgaard, udgivet på Steen Hasselbalchs forlag. I denne opgave finder du de første to sider, som giver en beskrivelse af, hvordan en dreng går ud på vaden og graver sandorm. Der er oplæg til forskellige måder at arbejde med teksten på. 

I Vadehavet var og er menneskets tilknytning til havet - også de fjerne verdenshave - stor. På Fanø voksede en stor handelsflåde op i løbet af 17-tallet og især 1800-tallet. På Rømø fandt mange mænd hyre på hvalfangerbåde. Både Tønder, Varde og Ribe har tidligere været helt afhængige af søfarten og den velstand den førte med sig. I dag er Esbjerg en moderne havneby.

Esbjerg er en helt speciel pionerby ved Vadehavet, bygget på ganske kort tid. I 1868 besluttede man i Rigsdagen at erstatte de havne som man havde tabt mod syd. Krigen mod Tyskland i 1864 betød nemlig at man havde mistet to vigtige havne: Tønning og Husum. Det var ikke meningen at der skulle vokse en by ved Vestkysten - blot ville man anlægge en havn og en jernbane, så man kunne eksportere varer til England og Tyskland, men sådan gik det ikke. Byen voksede med eksplosiv kraft, indbyggerne strømmede til, og der blev bygget en by på rekordtid.

At kigge i mikroskop og få øje på Vadehavets mikroskopiske liv for første gang, kan være en øjenåbnende oplevelse. Har man aldrig set mikroskopiske organismer før, kan det også være svært at afkode, hvad det er man ser igennem linsen.

I denne forberedende opgave, skal eleverne to og to spille en Vadehavsversion af ”Hvem er Hvem?” De trækker hver en mikroskopisk organisme, og ved hjælp af spørgsmål, der kun må besvares med ja/nej, skal de pejle sig frem til, hvilken organisme den anden har trukket.

Det mikroskopiske liv er en afgørende grundsten i Vadehavets økosystem. Uden de mikroskopiske dyre- og planteplankton i de nederste lag af fødenettet, ville der ikke være føde til millioner af orme, snegle og muslinger, der igen bliver spist af fisk og fugle. 

Denne leg er en kropslig udgave af sten-saks-papir. Legen giver eleverne en basal viden om alger og østers, træner eleverne i simple fødekædesammenhænge og styrker samtidigt elevernes samarbejdsevner og fællesskabsfølelse.