Kveller er en etårig plante. Den vokser i salte miljøer, på den høje del af vaden, og ofte lige på på overgangen mellem vade og marsk. Kveller gror også i de saltpåvirkede åbne vandflader på marsken. Kveller er tilpasset til at vokse på saltholdig bund og tåler en høj saltkoncentration i jorden. For at planten kan optage vand gennem rødderne, må planten også optage salt sammen med vandet. Kveller kan spises og smager af salt. Planten kan spises som salat, som tilbehør til en æggemad eller man kan lave salt eller tærte af den. Der må plukkes til eget forbrug.

Lav i fællesskab et stort begrebsnet på tavlen, hvor elevernes umiddelbare viden og erfaringer med får kommer til udtryk på skrift. Efterfølgende trækkes der streger mellem emner/begreber, som passer sammen. Opgaven aktiverer elevernes forforståelse og er egnet som opstart på emnet om ’Får ved Vadehavet’.

Eleverne får aktiveret deres forforståelse gennem grublespørgsmål, som den lille pige på tegningen stiller. Det bliver gennem samtale tydeligt, hvad elevgruppen ved på forhånd og nye spørgsmål kan opstå til det videre arbejde.
Vis eleverne grublebillederne (print evt.). Tal om billederne ud fra den tekst, som er vedlagt opgaven.
Brug opgaven som introduktion til arbejdet med andre opgaver om ’Får ved Vadehavet’. 

Eleverne lærer om årets gang for får ved Vadehavet og sætter det i relation til måneder og årstider.
Eleverne tegner fårets årshjul mht. klipning, græsning, læmning osv.

Opgaven passer sammen med de andre opgaver om 'Får ved Vadehavet'.

Hvordan kan man gengive naturen?

Findes der korrekte måder at fremstille den på? Og hvordan kan man udtrykke de naturfænomener, som man ikke umiddelbart kan se eller sanse? Med udgangspunkt i disse overordnede spørgsmål, skal eleverne forholde sig til naturen på en ny måde, med henblik på at skabe deres egne naturbilleder. Deres overvejelser og egne billeder kan herefter danne udgangspunkt for billeddialoger og værkfortolkninger på et kunstmuseum. 

Fåret spiller en afgørende rolle som naturplejer på digerne ved Vadehavet. Lad eleverne skrive det de ved om får ned i en tekst - formet som et får. Der er faktaark, artikler og tegninger til at klæde eleverne på, så teksterne kan få faglig dybde.

Eleverne får bevæget sig, mens de kaster til måls efter skilte med billeder af forskellige dyr fra Vadehavet. Hvis man er en sæl, skal man ramme en fisk. Er man en fisk, skal man ramme en sandorm, osv.

Eleverne lærer om dyrelivet i Vadehavet med fokus på rødspættens- og ulkens tilpasninger. Dette gøres i et brætspil med spørgsmål som produceres af eleverne selv, ved hjælp af oplysninger - evt. fra faktaarkene.

Ved hjælp af en limpistol, kan man fremstille lysestager af tomme blåmuslingeskaller indsamlet på en tur ved Vadehavet. Skallerne klistres sammen én efter én med limpistolen.

Byg en vadeslæde! Så kan I let få de ting, som I finder på en tur ved Vadehavet, med jer rundt.

Slæden laver I af en stor plastikdunk, hvor I skærer den ene side væk. Med et reb bundet fast på slæden, kan eleverne trække vadeslæden efter sig i rebet uden at tabe noget.