Der er mange fugle ved Vadehavet, og mange af dem kaldes vadefugle, da de oftest findes på vaderne. Eleverne arbejder i denne opgave med fuglenes udseende og føde. Eleverne laver en lille bog om "deres" fugl.

Du kan udvide antallet af arter og evt. vælge om I også skal arbejde med måger og gæs.

Eleverne laver en lille bog om "deres" fugl - enten en foldebog af karton eller en e-bog.

Øv dig i at lave en foldebog, eller beslut hvilken app I vil arbejde med.

Hesterejen er meget almindelig og kan findes næsten overalt i de danske farvande. Den lever på sandbund på lavt vand. Det gør Vadehavet til et rigtig godt sted for hesterejer. Der kan være rigtig mange i Vadehavet - faktisk har man har talt op til 100 pr m2.  Den hører til gruppen af krebsdyr som hedder de tibenede krebsdyr. Den gruppe omfatter bl.a. krabber og hummere.

Ved Vadehavet kan man møde flere arter af krabber.

• Hvad var det for en gryde, Jørgen sejlede i? – Det var en jydepotte!
• Hvor mon han sejlede hen? – Han sejlede jo nok til Tyskland eller Holland
• Hvorfor var Jørgen jyde? – Gryderne blev lavet i Jylland – og brugt overalt
• Hvorfor var mandens spand af ler? Jydepotte-gryderne blev lavet af ler!

Eleverne tegner eller maler selv potter og andre ting som pottepigerne lavede, eller laver fliser som Jørgen havde med hjem som ballast.

Dette spil er udarbejdet med inspiration fra ”Bomiljø – et planlægnings- og beslutningsspil” af Søren Vinding.

Eleverne spiller i grupper et spil, hvor de skal arbejde med bosætning og beslutninger herom. De skal beslutte hvor de vil bosætte sig, og tage hensyn til transport, lys og mange andre forhold.     

Jens Rosendal er en lokal digter fra Ballum, der har skrevet flere tekster om Vadehavet. Valdemar Rasmussen har lavet melodier til to sange der omhandler Vadehavet som landskab.

"Farvernes Landskab" findes også i Højskolesangbogen.

Fænomenet 'tidevand' kan være svært at forstå.
Leg tidevandslegen, hvor én elev er Solen, én er Månen og mindst fire elever er Jorden. Armene bruges til at illustrere høj- og lavvande.

Undersøg byggematerialer hjemme hos dig selv og sammenlign det med byggerier fra hhv. omkring år 1634 og vikingetiden.

Livet i Tøndermarsken har gennem århundreder været et liv med vand. Tidevand, stormfloder og vinteroversvømmelser har formet både landskab og mennesker.

Tidevand og stormfloder har været afgørende for livsvilkårene i marsken - de har givet muligheder og sat grænser. Marskboerne har udnyttet mulighederne og løbende forsøgt at gøre livsvilkårene endnu bedre. Bl.a. gennem byggeri af diger, værfter, sluser og kanaler.

Se på historiske kort over Vadehavet. Vadehavets landskab har forandret sig meget siden vikingetiden. På kortene kan man se hvordan mennesket har tilpasset sig landskabets udvikling. 

Opgaven forbereder eleverne til emnet om "mennesket ved Vadehavet - før", og er et vigtigt grundlag for de andre opgaver under emnet.

Ved at arbejde med kortene, får eleverne en forståelse af kortsignatur og lærer at ”se historierne bag kortene”.

Man kan med fordel arbejde med opgaven "Mit Landskab - plus og minus" - efterfølgende.