Eleverne præsenteres for byggematerialer og forundringskort, som danner baggrund for samtale om husbyggeri ved Vadehavet, før og nu. Eleverne skal i grupper fordele materialer/forundringskort i to spande markeret med hhv. brændbart/ikke brændbart-skilte.

Fra bagsiden af bogen ”Storm over Vadehavet”: ”Malene skal holde en uges ferie ved Vadehavet. Hun bor hos en familie i marsken og oplever, hvor barsk vejret kan være, når der er storm. Sammen med drengen Jon tilbringer hun en nat i frygt og rædsel, indtil hjælpen kommer. En spændende historie fra en spændende og anderledes del af Danmark” 

Der er oplæg til forskellige måder at arbejde med bogen på.

Fra bagsiden på bogen ”Havet kommer”: 

”I året 1953 blev store dele af Holland oversvømmet, da havet under en vældig storm brød gennem digerne til Nordsøen. Jan og hans familie når ikke at slippe bort, før vandet når frem til deres hjem. De må alle søge tilflugt i et lille kammer på husets loft. Her må de vente i nattens kulde og mørke i stadig frygt for, at huset skal bryde sammen under stormens og vandets pres. Da det bliver morgen spejder de fortvivlet ud over det oversvømmende land efter hjælp...!”

Arbejd med bogen på forskellige måder.

Landskabet ved Vadehavet, og de planter der gror her, er noget helt særligt. Sæt fokus på netop det, ved at bruge Vadehavets planter og naturmaterialer til at væve små billeder med. Lær om planterne og Vadehavet mens I væver, og oplev roen og muligheden for fordybelse i det storslåede landskab. I kan arbejde med at styrke børnenes opmærksomhed på planter og på former, farver og teksturer i naturen. De kan lære planternes navne og anvendelse at kende, og børnene kan, mens de sidder og væver, opleve ro og fordybelse i naturen.

Troldepus er sammen med bedstefar Fjeldgubbe på tur i marsken ved Vadehavet, hvor de går på opdagelse og lærer om naturen og menneskenes liv. 

Bogen kan bruges til højtlæsning eller selvstændig læsning på mellemtrinnet. 

Tal om bogens indhold. Det er en lidt ældre bog, og det bærer sproget præg af.

Lad eleverne, individuelt eller i grupper, lave billeder til Vadehavsemnerne fra bogen.

Menneskene i marskområdet har beskyttet sig mod havet ved at bygge diger. Der er diger langs den største del af det danske Vadehav. Et dige er en jordvold, der beskytter lave områder mod oversvømmelser. De er oftest bygget med en sandkerne, overlagt med klæg/ler og beplantet med græs.

Mennesker i marskområdet har beskyttet sig mod havet ved at bygge diger. Der er diger langs den største del af det danske Vadehav. Et dige er en jordvold, der beskytter lave områder mod oversvømmelser. Det er oftest bygget med en sandkerne, overlagt med klæg/ler og beplantet med græs.

Det ældste havdige i det danske Vadehav er Højer Dige, som er bygget i 1859-61. De nyeste er bygget midt i 1990'erne.

I et storylineinspireret forløb, arbejder eleverne med vadehavsøen Langli og livet på øen.
Det historiske perspektiv er i fokus og kilder inddrages og bearbejdes undervejs. 

Vi har taget afsæt i tankerne fra storylinemetoden, som i ”Storylinebogen” af Cæcilie Fankenberg og Erik Håkonsson, Kroghs Forlag defineres som:

'Storylineforløb er tematiske, problemorienterede undervisningsforløb, hvor det karakteristiske er, at undervisningen ikke kredser om et central emne, men er fremadskridende som en fortælling – følger en storyline.'

Eleverne laver dobbeltcirkler og brainstormer på ordet "HUS".

Med denne opgave aktiveres forforståelse, og eleverne spores ind på hvad et hus er og hvad det består af.

Gennem tiden har mennesker brugt havet og vandløb som transportveje. Vadehavet har nærmest fungeret som en motorvej, der forbandt Vadehavsegnen med resten af Europa. Fra udskibningssteder langs Vadehavet, blev stude og jydepotter udskibet, og de danske søfolk bragte bl.a. fliser med hjem. De hollandske fliser, der har prydet mange vægge i Vadehavsområdet, kan i dag særligt ses på Vadehavsøerne.