Den ellers golde vadeflade er fuld af liv. De to beboere, sandormen og frynseormen, er gode eksempler til at vise dyrenes livsbetingelser, livsfunktioner og tilpasninger til livet i vadefladen.

Opgaven består af noget forberedelse hjemme på skolen og derefter en tur til Vadehavet. 

Den islandske ryle er en vadefugl, der hvert år trækker fra Afrika til Nordsibirien og tilbage igen. For at dette kan lade sig gøre, må rylerne mellemlande i Vadehavet og tanke op med en masse mad fra det store spisekammer som Vadehavet er. Lad eleverne være ryler og lad dem gennemføre turens mange udfordringer.

Tag på tur til Vadehavet, kig på fugle og saml fjer.

Fuglene er de eneste dyr, som har fjer. Fuglenes fjer er lavet af horn og dannes i huden ligesom hår hos pattedyr.
Der findes flere forskellige typer af fjer, fx halefjer, svingfjer, dækfjer og forskellige slags dun.
Efter turen kan I læse om fjer på faktaark, lave en lille tegneserie og en fjeruro.

Den islandske ryle er en vadefugl, der hvert år trækker fra Afrika til Nordsibirien og tilbage igen. For at dette kan lade sig gøre, må rylerne mellemlande i Vadehavet og tanke op med en masse mad fra det store spisekammer som Vadehavet er. Lad eleverne være ryler og før dem gennem turens mange udfordringer.

Indret to akvarier. Det ene med ren lys sandbund og det andet med sten og grus. Tag på tur til Vadehavet og fang fisk. Placer dem i akvariet med det miljø, som I tror, de er bedst tilpasset til. Arbejd med hvordan og hvorfor forskellige fisk kamuflerer sig?

Planlæg en tur til Vadehavet! 

Vadehavet er rigt på smådyr. På hver eneste kvadratmeter af vadens bund lever tusinder af bunddyr som orme, snegle eller muslinger. Gå videnskabeligt til værks og bestem antallet af dyr på jeres lokale vadeflade. Der er meget mere liv end I tror.

Hyben er de vilde rosers orange frugter. Til suppe er det bedst at bruge hyben fra rynket rose. Rynket rose breder sig med stor hast over hele landet - også i Nationalpark Vadehavet. Der er tale om en invasiv plante, som udkonkurrerer den oprindelige flora i klitterne og på klitheden. Rynket rose blev indført til Danmark i midten af 1800-tallet.

Tag på tur til Vadehavet og pluk hyben. Lav suppe derude på bål eller trangia eller gør det hjemme i børnehaven.

Mange naturfoldere indeholder spændende viden, men ofte på et niveau, som er alt for svært for elever. Lad eleverne selv lave børneguides til et område, som de skal besøge eller har besøgt. Der arbejdes med både natur- og danskfaglige områder omkring læsning og skrivning af fagtekster.

Hvilke livsvilkår havde et barn i årene 1890 – 1920 i Vadehavsområdet?
Omdrejningspunktet er de materielle kår, hverdagslivet og betingelserne for børn i en given periode, i relation til fiskeriet.
Der tages udgangspunkt i hvordan man som barn kunne opleve tiden, og der arbejdes med datidens arbejde i fiskeriet (både krogfiskeri og snurrevodsfiskeri), maden, boligen, familien, tøjet, fritiden og troen.

I vikingetiden fungerede Vadehavet som en slags motorvej til Ribe. Handlende fra mange lande kom til byen ad vandvejen. De medbragte produkter og råvarer, som de lokale håndværkere benyttede sig af. Det ved vi fra arkæologiske fund.

Eleverne skal arbejde med at forholde sig til, og illustrere, Vadehavets og handlens betydning for vikingetidens Ribe.

Man kan også vælge at sætte det i perspektiv til verden i dag. Eleverne kan lave små film, tegninger, malerier, relieffer eller skulpturer.