Vadehavet som verdensarv - Enestående universel værdi
Vadehavet er udpeget som verdensarv, fordi det har enestående universel værdi. Det overordnede mål bag Verdensarvskonventionen er beskyttelsen af kultur- og natursteder af “enestående universel værdi” for verdens befolkning, samt bevarelse af disse steder for fremtidige generationer. Verdensarven tilhører alle folkeslag. Det særlige ved begrebet verdensarv er, at det forstås ens overalt i verden.
Vadehavs-akvareller
Landskabet ved Vadehavet har sit eget særprægede udtryk - det flade land, hvor himlen fylder meget.
Lad eleverne male landskabsbilleder ved Vadehavet.
Få øje på kiselalgerne
Kiselalgerne udgør den nederste del af fødenettet i Vadehavet, og deres eksistens er vigtig for Vadehavets frodige dyreliv. Algerne er dog mikroskopisk små og kan derfor være svære at forholde sig til, når man ikke kan se dem med det blotte øje. Eller kan man?
Med dette simple filtreringsforsøg, kan man tydeligt se forskel på Vadehavets vand før og efter forsøget med algerne.
Planterne på din vej
Denne opgave benytter sig af en botanisk undersøgelsesmetode - Raunkiærs cirkel. Eleverne kaster en ring tilfældigt fire gange i hvert af følgende områder: vade, en opskylslinje, på marsken og på diget. De tæller antallet af forskellige planter og tager en jordprøve. Observationerne noteres på arbejdsarket.
Du kan med fordel vælge at arbejde med planter og tilpasning inden turen.
Sæler ved Vadehavet
Ved Vadehavet kan man være heldig at se sæler. De er fredede og ligger ofte på sandbanker flere steder langs kysten, når de ikke er ude for at jage føde. Sælerne er øverste led i fødekæden i Vadehavet.
Her er opgaver, som giver eleverne faktaoplysninger samtidig med, at der er lagt op til bevægelse og forundring. Opgaverne kan laves på skolen eller under et besøg hos en af formidlingsinstitutioner der har forløb om sæler. 
Hvor mange sandorm?
Vadefladen er fuld af liv, men det kan være svært at få øje på. Ved hjælp af simple redskaber, synliggøres livet under overfladen og sammenlignes med andre steder på vadefladen. I denne opgave er der fokus på ormene.
Opgaven kan med fordel laves i forlængelse af opgaven - 'Kvadratmeteren'.
Så mange...
Vadehavet har et rigt dyreliv, men det er svært at få øje på, da det meste lever under sand- og vandoverfladen. Gennem denne opgave synliggøres dyrelivet i vadefladen, og der arbejdes med hvor mange dyr der egentlig er. Der anvendes begreber som antal/m2, antal/km2 og grafiske afbildninger.
Vi henter tidevandet ind
Jens Rosendal var digter, bosiddende i Ballum, og han har skrevet adskillige tekster om Vadehavet. Med baggrund i skoleverdenen var han vist nok også den første lærer i Danmark, der fik sat Vadehavet på skemaet*.
I anledning af Jens Rosendals 90-års fødselsdag, finder du her en opgave, der omsætter en lokal tradition der har udspillet sig i Ballum siden hans 80-års fødselsdag – at hente tidevandet ind – til sangen af samme navn.
Leg "Havørn, hvad er klokken?"
Fødekæder kan forklares på mange måder - også gennem leg. I denne lille leg skal en af børnene udpeges til at være havørn, mens de andre børn udpeges til at være et eller flere af de dyr havørnen spiser, fx en sælunge, en strandskade eller en grågås.
Legen passer godt sammen med de andre fødekædeaktiviteter- og opgaver.
Sælfangeleg
Lav en bane med to "baser" et stykke fra hinanden. I den base står en fiskemoder og kalder sine unger hjem (de står i den anden base). Mellem ungerne og moderen står der to sæler/fangere på vagt. Når remsen er færdigsagt, så løber ungerne hjem til moderen og forsøger ikke at blive fanget. De, som bliver fanget, er medfangere/sæler i næste runde. Legen fortsætter indtil der ikke er flere fisk.
I skal bruge et stort område ude eller inde.