Hyben er de vilde rosers orange frugter. Til suppe er det bedst at bruge hyben fra rynket rose. Rynket rose breder sig med stor hast over hele landet - også i Nationalpark Vadehavet. Der er tale om en invasiv plante, som udkonkurrerer den oprindelige flora i klitterne og på klitheden. Rynket rose blev indført til Danmark i midten af 1800-tallet.

Tag på tur til Vadehavet og pluk hyben. Lav suppe derude på bål eller trangia eller gør det hjemme på skolen.

Denne opgave handler om at analysere omstændighederne for østersopsamling af den invasive stillehavsøsters, samt at se på konsekvenserne for det lokale økosystem.

Opgaven skal afleveres som en skriftlig rapport.

Denne leg er en kropslig udgave af sten-saks-papir. Legen giver eleverne en basal viden om alger og østers, træner eleverne i simple fødekædesammenhænge og styrker samtidigt elevernes samarbejdsevner og fællesskabsfølelse.

I Vikingetiden fungerede Vadehavet som en slags motorvej til Ribe. Handlende fra mange lande kom til byen ad vandvejen. De medbragte produkter og råvarer, som de lokale håndværkere benyttede sig af. Det ved vi fra arkæologiske fund. På markedspladsen mødtes købere og sælgere fra mange lande, kulturer og trosretninger. På trods af det og på tværs af en sprogbarriere og forskellig valuta, udvekslede datidens mennesker mange varer.
Børnene får ved besøget på Museet Ribes Vikinger en forståelse af handlen ved Vadehavet i Vikingetidens Ribe.

Strandskaden er let at kende med sin sorthvide fjerdragt, røde næb og røde ben. Den mindre præstekrave med de brune farver er snu - fx. når den spiller syg og lokker en fjende væk. I arbejdet med denne opgave, vil eleverne få kendskab til strandskaden og præstekraven, som man kan møde ved Vadehavet. Der er opgaver til både at arbejde hjemme på skolen og ude på ved Vadehavet. Der er faktaark, malebogssider og fortællebog lige til at printe, så eleverne kan bruge allerede kendt viden når de tager til Vadehavet og ser på fugle.

Klyden er kendt for sine lange blågrå ben, sin sort-hvide fjerdragt og sit opadbøjede næb. Storspoven, som er Danmarks største vadefugl, har derimod et næb der vender nedad. Storspoven er også kendt som 'stor regnspove'.

I arbejdet med denne opgave, vil eleverne få kendskab til storspoven og klyden som man kan møde ved Vadehavet. Der er opgaver til både at arbejde hjemme i på skolen og ude på vaden. Der er faktaark, malebogssider og fortællebog lige til at printe.
Eleverne kan bruge allerede kendt viden, når de tager til Vadehavet og ser på fugle.

Strandvejbred er en flerårig, spiselig plante. Om vinteren visner plantens blade og stængel, mens jordstænglen overvintrer. I jordstænglen er der næring til nye blade og blomster i foråret. Planten blomstrer i juni-september.

Tag på tur, pluk strandvejbred og lav terrin eller salat.

Kiselalgerne udgør den nederste del af fødenettet i Vadehavet, og deres eksistens er vigtig for Vadehavets frodige dyreliv. Algerne er dog mikroskopisk små og kan derfor være svære at forholde sig til, når man ikke kan se dem med det blotte øje. Eller kan man?

Med dette simple filtreringsforsøg, kan man tydeligt se forskel på Vadehavets vand før og efter forsøget med algerne.

Vaden, som ellers umiddelbart kan se gold ud, er fuld af liv. Når der skal kigges nærmere på dyrenes livsbetingelser, livsfunktioner og tilpasninger til livet i og på vadefladen, kan man bruge Vadehavsbingo til at skærpe elevernes fokus.

Denne opgave kan med fordel inddrages i et målrettet arbejde med FN’s Verdensmål.

Vaden, som ellers umiddelbart kan se gold ud, er fuld af liv. Når der skal kigges nærmere på dyrenes livsbetingelser, livsfunktioner og tilpasninger til livet i og på vadefladen, kan man bruge Vadehavsbingo til at skærpe børnenes fokus.