Stormflod og stormflodssøjler
Stormflod er et livsvilkår langs Vadehavet. Man taler om stormflod, når vandet stiger mere end normalt, ofte samtidig med at det stormer fra vest.
Stormflodssøjlerne står flere steder langs Vadehavskysten, og viser hvor højt vandet nåede op, da stormene rasede. Tag på tur til jeres lokale stormflodssøjle og brug den som udgangspunkt for fortælling og lege.
Vadehavet kan spises - Strandvejbred
Strandvejbred er en flerårig, spiselig plante. Om vinteren visner plantens blade og stængel, mens jordstænglen overvintrer. I jordstænglen er der næring til nye blade og blomster i foråret. Planten blomstrer i juni-september.
Tag på tur, pluk strandvejbred og lav terrin eller salat.
Find og tegn
Mange børn og voksne er ”tingfindere”. Tag på tur ved Vadehavet og saml opskyl. I kan måske finde muslingeskaller, sepiaskaller, krabbeskjold, gummihandsker, plastikdunke og meget andet. Tag det med hjem - fx som model for iagttagelsestegninger - sorter det i affaldsfraktioner, og smid det til restaffald eller genbrug.
Mit dyr i Vadehavet
Børnene skal slå med en terning, hvor der er billeder af forskellige dyr (eller forskellige antal øjne, som repræsenterer dyrene)
Slå:
- Sandorm
- Frynseorm
- Strandkrabbe
- Hestereje
- Blåmusling
- Hjertemusling
Børnene skal finde sit eget dyr ved Vadehavet og undersøge det.
Fødekædekasteleg
Børnene får bevæget sig, mens de kaster til måls efter skilte med billeder af forskellige dyr fra Vadehavet. Hvis man er en sæl, skal man ramme en fisk. Er man en fisk, skal man ramme en sandorm osv.
Lær om strandskaden og præstekraven
Strandskaden er let at kende med sin sorthvide fjerdragt, røde næb og røde ben. Den mindre præstekrave med de brune farver er snu - fx. når den spiller syg og lokker en fjende væk. I arbejdet med denne opgave, vil børnene få kendskab til strandskaden og præstekraven, som man kan møde ved Vadehavet. Der er opgaver til både at arbejde hjemme i børnehaven og ude på ved Vadehavet. Der er faktaark, malebogssider og fortællebog lige til at printe, så børnene kan bruge allerede kendt viden når de tager til Vadehavet og ser på fugle.
Strandskaden Skalle og Præstekraven Pelle - handskedukker og dukketeater
Lav dukketeater som giver viden om de to fugle: Strandskaden Skalle og Præstekraven Pelle.
Print, laminer og sæt fuglene på pind - eller sy en ”tehættehandskedukke”.
Lysestage af blåmuslingeskaller
Ved hjælp af en limpistol, kan man fremstille lysestager af tomme blåmuslingeskaller indsamlet på en tur ved Vadehavet. Skallerne klistres sammen én efter én med limpistolen.
Sælfangeleg
Lav en bane med to "baser" et stykke fra hinanden. I den base står en fiskemoder og kalder sine unger hjem (de står i den anden base). Mellem ungerne og moderen står der to sæler/fangere på vagt. Når remsen er færdigsagt, så løber ungerne hjem til moderen og forsøger ikke at blive fanget. De, som bliver fanget, er medfangere/sæler i næste runde. Legen fortsætter indtil der ikke er flere fisk.
I skal bruge et stort område ude eller inde.
Lav et havbundsbillede
Lad børnene samle muslingeskaller ved Vadehavet, og lav havbundsbilleder i børnehaven.