Den ellers golde vadeflade er fuld af liv. De to beboere, sandormen og frynseormen, er gode eksempler til at vise dyrenes livsbetingelser, livsfunktioner og tilpasninger til livet i vadefladen.

Opgaven består af noget forberedelse hjemme på skolen og derefter en tur til Vadehavet. 

Den islandske ryle er en vadefugl, der hvert år trækker fra Afrika til Nordsibirien og tilbage igen. For at dette kan lade sig gøre, må rylerne mellemlande i Vadehavet og tanke op med en masse mad fra det store spisekammer som Vadehavet er. Lad eleverne være ryler og lad dem gennemføre turens mange udfordringer.

Tag på tur til Vadehavet, kig på fugle og saml fjer.

Fuglene er de eneste dyr, som har fjer. Fuglenes fjer er lavet af horn og dannes i huden ligesom hår hos pattedyr.
Der findes flere forskellige typer af fjer, fx halefjer, svingfjer, dækfjer og forskellige slags dun.
Efter turen kan I læse om fjer på faktaark, lave en lille tegneserie og en fjeruro.

Eleverne udarbejder et spil jeopardy med kategorier indenfor Vadehavets dyreliv. I grupper søger de viden og formulerer svar til de enkelte kategorier. Spørgsmålene stilles, når spillet spilles.

Det er vigtigt for eleverne at kunne stille gode spørgsmål – næsten ligeså vigtigt som at kunne give gode svar. Eleverne bør lære at gode og konstruktive spørgsmål ofte begynder med: Hvad, hvornår, hvordan, hvem, hvor eller hvorfor?

Vadehavet er rigt på smådyr. På hver eneste kvadratmeter af vadens bund lever tusinder af bunddyr som orme, snegle eller muslinger. Gå videnskabeligt til værks og bestem antallet af dyr på jeres lokale vadeflade. Der er meget mere liv end I tror.

Hyben er de vilde rosers orange frugter. Til suppe er det bedst at bruge hyben fra rynket rose. Rynket rose breder sig med stor hast over hele landet - også i Nationalpark Vadehavet. Der er tale om en invasiv plante, som udkonkurrerer den oprindelige flora i klitterne og på klitheden. Rynket rose blev indført til Danmark i midten af 1800-tallet.

Tag på tur til Vadehavet og pluk hyben. Lav suppe derude på bål eller trangia eller gør det hjemme i børnehaven.

Vadehavet er nationalpark. Undersøg hvad en nationalpark egentlig er? Nogle er glade for nationalparken, andre er ikke. Undersøg parternes argumenter, tag debatten op med eleverne og lad dem udtrykke sig med deres egne holdninger om nationalparker.

I vikingetiden fungerede Vadehavet som en slags motorvej til Ribe. Handlende fra mange lande kom til byen ad vandvejen. De medbragte produkter og råvarer, som de lokale håndværkere benyttede sig af. Det ved vi fra arkæologiske fund.

Eleverne skal arbejde med at forholde sig til, og illustrere, Vadehavets og handlens betydning for vikingetidens Ribe.

Man kan også vælge at sætte det i perspektiv til verden i dag. Eleverne kan lave små film, tegninger, malerier, relieffer eller skulpturer.

En klunser er ifølge ordbogen: ”En person der samler gammelt tøj (kluns), papir, metal og andet affald fra velfærdssamfundet”.

Ideen med denne opgave er at eleverne skal lave klunselister og efterfølgende samle ind efter dem. Strækningen afpasses elevernes alder. Med udgangspunkt i at hver elev har sin egen baggrund og dermed sit eget perspektiv, skal eleverne diskutere, vægte og blive enige om indholdet i en klunseliste.

Denne opgave kan med fordel bruges i sammenhæng med andre opgaver på en tur til Vadehavet.

I 1959 blev der for første gang stillet forslag om anlæggelse af en fast forbindelse til Fanø. Med afsæt i artiklen ”Fanø i en skæbnetime” fra Berlingske Aftenavis 1959, forbereder eleverne i grupper en paneldebat for og imod en fast forbindelse.