Langs det mest af Vadehavet, er der bygget diger for at beskytte mod oversvømmelse ved højvande og stormflod, eller som led i egentlig landvinding.

Diger og anden kystsikring forhindrer, at havet påvirker kysten. Bølgeslag og skiftende vandstand giver en naturlig dynamik i form af oversvømmelser, erodering, aflejring og sortering af sand og sten.
Lokale strømforhold langs kysten afgør, om kysten langsomt skylles bort, eller om sand aflejres og derved opbygger nyt land. Erodering af land kan forhindres ved hjælp af høfder, bølgebrydere eller faskiner.

Der arbejdes med stormfloder.
Eleverne skal sættes sig ind i hvad en stormflod er, og hvad det har af betydning for mennesker og dyr.

I 1969 blev der stillet forslag om bygning af en dæmning fra Rømø til Mandø videre til Fanø, og Esbjerg, således at hele den indre del af Vadehavet blev omdannet til et inddæmmet område - den såkaldte ”Vadehavsplan”. Eleverne forbereder, i grupper, en paneldebat for og imod ”Vadehavsplanen”.

Når man ser ud over landskabet ved Vadehavet, fylder himlen meget! Det gør himlen også i flere af maleren Emil Noldes billeder.

Mal billeder af himlen over Vadehavet og udstil jeres billeder på skolen.

Lav dukketeater som giver viden om de to fugle: Strandskaden Skalle og Præstekraven Pelle.
Print, laminer og sæt fuglene på pind - eller sy en ”tehættehandskedukke”.
En let syvejledning findes her:

Den lette:

• Skaf to pinde og adgang til laminering
• Print fugletegninger, laminer fuglene og sæt dem på en pind
• Sæt evt. mærkesedlerne på bagsiden

Den lidt mere krævende:

Når det er højvande eller der er stormflod, bringer Vadehavet mange sjove ting af både naturmaterialer og affald med sig ind mod digerne og forlandet. Den linje hvor det samler sig, kaldes opskylslinjen. Her kan man se hvor vandet engang har stået på sit højeste.

Tag ud på tur, saml ind og tag derefter hjem og lav relieffer eller uroer af det I har fundet.

Samfundets grundlæggende ressource i vikingetiden var landbruget. Store dele af vadehavsområdet har været bebygget i vikingetiden. For at menneskene kunne bosætte sig på et sted, skulle der være gode muligheder for korndyrkning og store engarealer til græsning af kvæg. Især det sidste har været særligt godt i området ved marsken, så derfor var disse områder rigere og tættere bebygget end områder længere inde i landet.

Eleverne skal slå med en terning hvor der er billeder af forskellige dyr (eller forskellige antal øjne, som repræsenterer dyrene)

Slå:

1. Sandorm
2. Børsteorm
3. Strandkrabbe
4. Hestereje
5. Blåmusling
6. Hjertemusling

Eleven skal ved Vadehavet finde sit eget dyr og undersøge det - samt læse mere om det i klassen.

Arbejdsarket ’Mit dyr i Vadehavet’ skal efterfølgende danne rammen om arbejdet omkring dyret.

Fra bagsiden af bogen ”Storm over Vadehavet”: ”Malene skal holde en uges ferie ved Vadehavet. Hun bor hos en familie i marsken og oplever, hvor barsk vejret kan være, når der er storm. Sammen med drengen Jon tilbringer hun en nat i frygt og rædsel, indtil hjælpen kommer. En spændende historie fra en spændende og anderledes del af Danmark” 

Der er oplæg til forskellige måder at arbejde med bogen på.

Fra bagsiden på bogen ”Havet kommer”: 

”I året 1953 blev store dele af Holland oversvømmet, da havet under en vældig storm brød gennem digerne til Nordsøen. Jan og hans familie når ikke at slippe bort, før vandet når frem til deres hjem. De må alle søge tilflugt i et lille kammer på husets loft. Her må de vente i nattens kulde og mørke i stadig frygt for, at huset skal bryde sammen under stormens og vandets pres. Da det bliver morgen spejder de fortvivlet ud over det oversvømmende land efter hjælp...!”

Arbejd med bogen på forskellige måder.