Langs det mest af Vadehavet, er der bygget diger for at beskytte mod oversvømmelse ved højvande og stormflod, eller som led i egentlig landvinding.

Diger og anden kystsikring forhindrer, at havet påvirker kysten. Bølgeslag og skiftende vandstand giver en naturlig dynamik i form af oversvømmelser, erodering, aflejring og sortering af sand og sten.
Lokale strømforhold langs kysten afgør, om kysten langsomt skylles bort, eller om sand aflejres og derved opbygger nyt land. Erodering af land kan forhindres ved hjælp af høfder, bølgebrydere eller faskiner.

Når man ser ud over landskabet ved Vadehavet, fylder himlen meget! Det gør himlen også i flere af maleren Emil Noldes billeder.

Mal billeder af himlen over Vadehavet og udstil jeres billeder på skolen.

Lav dukketeater som giver viden om de to fugle: Strandskaden Skalle og Præstekraven Pelle.
Print, laminer og sæt fuglene på pind - eller sy en ”tehættehandskedukke”.
En let syvejledning findes her:

Den lette:

• Skaf to pinde og adgang til laminering
• Print fugletegninger, laminer fuglene og sæt dem på en pind
• Sæt evt. mærkesedlerne på bagsiden

Den lidt mere krævende:

Når det er højvande eller der er stormflod, bringer Vadehavet mange sjove ting af både naturmaterialer og affald med sig ind mod digerne og forlandet. Den linje hvor det samler sig, kaldes opskylslinjen. Her kan man se hvor vandet engang har stået på sit højeste.

Tag ud på tur, saml ind og tag derefter hjem og lav relieffer eller uroer af det I har fundet.

Samfundets grundlæggende ressource i vikingetiden var landbruget. Store dele af vadehavsområdet har været bebygget i vikingetiden. For at menneskene kunne bosætte sig på et sted, skulle der være gode muligheder for korndyrkning og store engarealer til græsning af kvæg. Især det sidste har været særligt godt i området ved marsken, så derfor var disse områder rigere og tættere bebygget end områder længere inde i landet.

Eleverne præsenteres for byggematerialer og forundringskort, som danner baggrund for samtale om husbyggeri ved Vadehavet, før og nu. Eleverne skal i grupper fordele materialer/forundringskort i to spande markeret med hhv. brændbart/ikke brændbart-skilte.

Menneskene i marskområdet har beskyttet sig mod havet ved at bygge diger. Der er diger langs den største del af det danske Vadehav. Et dige er en jordvold, der beskytter lave områder mod oversvømmelser. Diget er oftest bygget med en sandkerne, overlagt med klæg/ler og beplantet med græs.

Eleverne skal slå med en terning hvor der er billeder af forskellige dyr (eller forskellige antal øjne, som repræsenterer dyrene)

Slå:

1. Sandorm
2. Børsteorm
3. Strandkrabbe
4. Hestereje
5. Blåmusling
6. Hjertemusling

Eleven skal ved Vadehavet finde sit eget dyr og undersøge det - samt læse mere om det i klassen.

Arbejdsarket ’Mit dyr i Vadehavet’ skal efterfølgende danne rammen om arbejdet omkring dyret.

Landskabet ved Vadehavet, og de planter der gror her, er noget helt særligt. Sæt fokus på netop det, ved at bruge Vadehavets planter og naturmaterialer til at væve små billeder med. Lær om planterne og Vadehavet mens I væver, og oplev roen og muligheden for fordybelse i det storslåede landskab. I kan arbejde med at styrke børnenes opmærksomhed på planter og på former, farver og teksturer i naturen. De kan lære planternes navne og anvendelse at kende, og børnene kan, mens de sidder og væver, opleve ro og fordybelse i naturen.

Troldepus er sammen med bedstefar Fjeldgubbe på tur i marsken ved Vadehavet, hvor de går på opdagelse og lærer om naturen og menneskenes liv. 

Bogen kan bruges til højtlæsning eller selvstændig læsning på mellemtrinnet. 

Tal om bogens indhold. Det er en lidt ældre bog, og det bærer sproget præg af.

Lad eleverne, individuelt eller i grupper, lave billeder til Vadehavsemnerne fra bogen.