Menneskene i marskområdet har beskyttet sig mod havet ved at bygge diger. Der er diger langs den største del af det danske Vadehav. Et dige er en jordvold, der beskytter lave områder mod oversvømmelser. De er oftest bygget med en sandkerne, overlagt med klæg/ler og beplantet med græs.

Tidevandet er et svært fænomen at forstå. Hvor forsvinder alt vandet hen og hvorfor forsvinder det?

For at forstå Vadehavet, skal man lære noget om tidevandet. Det markante tidevand er det, der gør Vadehavet anderledes end andre kyststrækninger i Danmark. Vadehavet rummer ufatteligt mange dyr, som er tilpasset et liv i en tidevandszone. Det gør området attraktivt for de mange trækfugle, der hvert forår og efterår mellemlander i Vadehavet. Fuglene nyder godt af det rige dyreliv, når de skal have ”tanket op” til deres videre rejse.

Mennesker i marskområdet har beskyttet sig mod havet ved at bygge diger. Der er diger langs den største del af det danske Vadehav. Et dige er en jordvold, der beskytter lave områder mod oversvømmelser. Det er oftest bygget med en sandkerne, overlagt med klæg/ler og beplantet med græs.

Det ældste havdige i det danske Vadehav er Højer Dige, som er bygget i 1859-61. De nyeste er bygget midt i 1990'erne.

Eleverne laver dobbeltcirkler og brainstormer på ordet "HUS".

Med denne opgave aktiveres forforståelse, og eleverne spores ind på hvad et hus er og hvad det består af.

Gennem tiden har mennesker brugt havet og vandløb som transportveje. Vadehavet har nærmest fungeret som en motorvej, der forbandt Vadehavsegnen med resten af Europa. Fra udskibningssteder langs Vadehavet, blev stude og jydepotter udskibet, og de danske søfolk bragte bl.a. fliser med hjem. De hollandske fliser, der har prydet mange vægge i Vadehavsområdet, kan i dag særligt ses på Vadehavsøerne.

Kveller er en etårig plante. Den vokser i salte miljøer, på den høje del af vaden, og ofte lige på på overgangen mellem vade og marsk. Kveller gror også i de saltpåvirkede åbne vandflader på marsken. Kveller er tilpasset til at vokse på saltholdig bund og tåler en høj saltkoncentration i jorden. For at planten kan optage vand gennem rødderne, må planten også optage salt sammen med vandet. Kveller kan spises og smager af salt. Planten kan spises som salat, som tilbehør til en æggemad eller man kan lave salt eller tærte af den. Der må plukkes til eget forbrug.

Eleverne lærer om årets gang for får ved Vadehavet og sætter det i relation til måneder og årstider.
Eleverne tegner fårets årshjul mht. klipning, græsning, læmning osv.

Opgaven passer sammen med de andre opgaver om 'Får ved Vadehavet'.

Print en malebog med dyr og planter der lever i og ved Vadehavet. 

Dyrene og planterne er de samme, som optræder i "Lær om.."-opgaverne med fortællebøger og faktaark.

Print enten siderne enkeltvis eller hele malebogen som et hæfte. 

Eleverne får bevæget sig, mens de kaster til måls efter skilte med billeder af forskellige dyr fra Vadehavet. Hvis man er en sæl, skal man ramme en fisk. Er man en fisk, skal man ramme en sandorm, osv.

Ved hjælp af en limpistol, kan man fremstille lysestager af tomme blåmuslingeskaller indsamlet på en tur ved Vadehavet. Skallerne klistres sammen én efter én med limpistolen.