Huskespil med kroppen
Eleverne er brikker i et huskespil. Billederne på brikkerne er Vadehavsdyr, og eleverne skal gøre en selvvalgt bevægelse, når de bliver ”vendt” af spil-lederen. Bevægelsen skal kendetegne det dyr de er. Huskespillet er tænkt som en repetitionsøvelse, der kan anvendes som afslutning på en Vadehavstur eller når man er tilbage i klassen og skal arbejde videre med Vadehavet og fødekæder.
Vadehavet kan spises - Blåmuslinger
Lav blåmuslingesuppe på skolen, over bål eller på trangia ude ved Vadehavet.
Vi anbefaler, at I køber blåmuslingerne.
Omdrejningspunktet for opgaven er blåmuslingen. Opgaven kan sagtens kombineres med en tur til Vadehavet, hvor I fanger blåmuslinger og ser dem i deres rette element. Det giver anledning til at arbejde med blåmuslingen og dens levevilkår.
Denne opgave kan med fordel inddrages i et målrettet arbejde med FN’s Verdensmål.
Får ved Vadehavet - Vi ser på maver, muler og klove
Eleverne lærer hvordan fårene afgræsser digerne og forlandet ved Vadehavet. Eleverne lærer hvordan får græsser og hvordan en drøvtyggermave fordøjer planter. Opgaven passer sammen med de andre opgaver om 'Får ved Vadehavet'.
Denne opgave kan med fordel inddrages i et målrettet arbejde med FN’s Verdensmål.
Leg "Stormflod - mon diget holder?"
Stormfloder er et livsvilkår langs Vadehavet. En stormflod er en betegnelse for ekstra stort højvande i forbindelse med stærk storm fra vest.
Gennem denne lille leg kan børnene få kropsliggjort den særlige dynamik der findes ved Vadehavet. Legen kan leges både indenfor, i et rum med god plads, eller udenfor på græs, sand eller lignende.
Opgaver til ungdomsuddannelserne
Det nyeste skud på stammen på Mit Vadehav er målgruppen 'Ungdomsuddannelser'. Opgaverne hertil har til formål at opfordre lærere og elever på ungdomsuddannelserne til at bruge Vadehavets kultur og natur som basis for egne forløb og opgaver.
Hvad byggede de huse af?
Eleverne skal med udgangspunkt i en gåtur i nærmiljøet få øjnene op for byggematerialer, deres egenskaber og brug.
Herefter undersøger eleverne, hvordan materialerne er blevet brugt gennem tiden i Vadehavsområdet.
Fugleforstyrrelser forklaret med leg
Vadehavet rummer enorme mængder føde til fugle. Derfor stopper 10-15 millioner trækfugle årligt og raster (spiser sig til ny energi) på deres vej til ynglepladser nordpå eller retur til deres overvintring sydpå. Nogle af fuglene bliver også ved Vadehavet og yngler. Disse fugle kaldes ynglefugle, og de har brug for ro til at finde føde og tage sig af deres reder.
Stormflod og stormflodssøjler
Stormflod er et livsvilkår langs Vadehavet. Man taler om stormflod, når vandet stiger mere end normalt, ofte samtidig med at det stormer fra vest.
Stormflodssøjlerne står flere steder langs Vadehavskysten, og viser hvor højt vandet nåede op, da stormene rasede. Tag på tur til jeres lokale stormflodssøjle og brug den som udgangspunkt for fortælling og lege.
Leg "Stormflod - mon diget holder?"
Stormfloder er et livsvilkår langs Vadehavet. En stormflod er en betegnelse for ekstra stort højvande i forbindelse med stærk storm fra vest.
Gennem denne lille leg kan eleverne få kropsliggjort den særlige dynamik der findes ved Vadehavet. Legen kan leges både indenfor, i et rum med god plads, eller udenfor på græs, sand eller lignende.
Hvem æder hvem? - Fødekæder i Vadehavet
Snak om hvem der æder hvem i Vadehavet?
I kan bruge arket 'Fødekæder i Vadehavet' som udgangspunkt for at tale om, hvad en fødekæde er – eller hvem der æder hvem?
Forslag til spørgsmål:
- Hvorfor gør de det?
- Er vi også med i en fødekæde?
- Hvem spiser vi?
- Er der nogen som æder os?
- Hvad sker der hvis fødekæden går i stykker?
- Kan vi gøre noget, så fødekæden ikke går i stykker?
Leg herefter fødekædelegen som beskrevet, læg puslespil og lav en flot fødekædeuro i klassen.