Tåge og dårlig sigtbarhed, har betydning for færdslen ved Vadehavet. Tidligere, hvor man i høj grad fiskede, gravede orm, gik på jagt eller blot bevægede sig fra et sted i Vadehavet, havde en særlig stor betydning. I dag besøges Vadehavet af mange mennesker, og det er vigtigt at forstå naturens ”kræfter” for at kunne færdes sikkert. Denne opgave giver mulighed for at mærke ”på egen krop”, hvordan orienteringssansen og den kropslige fornemmelse for det omgivende rum, påvirkes af muligheden for at se.

Hvorfor er der fint ler og sand ved Vadehavskysten, når der er store sten og groft sand ved Vesterhavet? Gennem en kort opgave ser eleverne, hvilke forhold der skal til for at få aflejret sand og ler.

De grove sandkorn og sten er tunge og aflejres derfor hurtigere end de fine sandkorn, der kan holde sig svævende i vandet over længere tid. Langs Vadehavet er vandet mere roligt end ved Vesterhavet og derfor er der forskel på hvad du finder langs de to kyster.

Lav et forsøg med vinden. Hvad sker der med sandet på de store brede sandstrande, når vinden blæser og hvordan kan det være med til at opbygge land?

Når det blæser på de store sandflader i Vadehavet, flytter de tørre små sandkorn sig. Vinden blæser sandet hen over de store sandflader. Blæser det kun lidt flyttes kun de mindste sandkorn, men blæser det meget flytter de store sandkorn sig også.

Dette forsøg illustrerer hvordan klitter opbygges og hvordan der med tiden kan dannes store landområder som Rømø eller Søren Jessens Sand på Fanø.

Eleverne samler planter ved Vadehavets marsk eller strandeng. Sortér planterne og arbejd med planternes levested og tilpasning i det særlige tidevandsområde.

Langs det mest af Vadehavet, er der bygget diger for at beskytte mod oversvømmelse ved højvande og stormflod, eller som led i egentlig landvinding.

Diger og anden kystsikring forhindrer, at havet påvirker kysten. Bølgeslag og skiftende vandstand giver en naturlig dynamik i form af oversvømmelser, erodering, aflejring og sortering af sand og sten.
Lokale strømforhold langs kysten afgør, om kysten langsomt skylles bort, eller om sand aflejres og derved opbygger nyt land. Erodering af land kan forhindres ved hjælp af høfder, bølgebrydere eller faskiner.

Der arbejdes med stormfloder.
Eleverne skal sættes sig ind i hvad en stormflod er, og hvad det har af betydning for mennesker og dyr.

Når man ser ud over landskabet ved Vadehavet, fylder himlen meget! Det gør himlen også i flere af maleren Emil Noldes billeder.

Mal billeder af himlen over Vadehavet og udstil jeres billeder på skolen.

Lav dukketeater som giver viden om de to fugle: Strandskaden Skalle og Præstekraven Pelle.
Print, laminer og sæt fuglene på pind - eller sy en ”tehættehandskedukke”.
En let syvejledning findes her:

Den lette:

• Skaf to pinde og adgang til laminering
• Print fugletegninger, laminer fuglene og sæt dem på en pind
• Sæt evt. mærkesedlerne på bagsiden

Den lidt mere krævende:

Når det er højvande eller der er stormflod, bringer Vadehavet mange sjove ting af både naturmaterialer og affald med sig ind mod digerne og forlandet. Den linje hvor det samler sig, kaldes opskylslinjen. Her kan man se hvor vandet engang har stået på sit højeste.

Tag ud på tur, saml ind og tag derefter hjem og lav relieffer eller uroer af det I har fundet.

Samfundets grundlæggende ressource i vikingetiden var landbruget. Store dele af vadehavsområdet har været bebygget i vikingetiden. For at menneskene kunne bosætte sig på et sted, skulle der være gode muligheder for korndyrkning og store engarealer til græsning af kvæg. Især det sidste har været særligt godt i området ved marsken, så derfor var disse områder rigere og tættere bebygget end områder længere inde i landet.