”Brødrene fra Fanø – en historie om søfolk og smuglere” er en roman fra 1922 af Marius Dahlsgaard, udgivet på Steen Hasselbalchs forlag. I denne opgave finder du de første to sider, som giver en beskrivelse af, hvordan en dreng går ud på vaden og graver sandorm. Der er oplæg til forskellige måder at arbejde med teksten på. 

Det mikroskopiske liv er en afgørende grundsten i Vadehavets økosystem. Uden de mikroskopiske dyre- og planteplankton i de nederste lag af fødenettet, ville der ikke være føde til millioner af orme, snegle og muslinger, der igen bliver spist af fisk og fugle. 

I Vikingetiden fungerede Vadehavet som en slags motorvej til Ribe. Handlende fra mange lande kom til byen ad vandvejen. De medbragte produkter og råvarer, som de lokale håndværkere benyttede sig af. Det ved vi fra arkæologiske fund. På markedspladsen mødtes købere og sælgere fra mange lande, kulturer og trosretninger. På trods af det og på tværs af en sprogbarriere og forskellig valuta, udvekslede datidens mennesker mange varer.
Børnene får ved besøget på Museet Ribes Vikinger en forståelse af handlen ved Vadehavet i Vikingetidens Ribe.

Strandskaden er let at kende med sin sorthvide fjerdragt, røde næb og røde ben. Den mindre præstekrave med de brune farver er snu - fx. når den spiller syg og lokker en fjende væk. I arbejdet med denne opgave, vil eleverne få kendskab til strandskaden og præstekraven, som man kan møde ved Vadehavet. Der er opgaver til både at arbejde hjemme på skolen og ude på ved Vadehavet. Der er faktaark, malebogssider og fortællebog lige til at printe, så eleverne kan bruge allerede kendt viden når de tager til Vadehavet og ser på fugle.

Klyden er kendt for sine lange blågrå ben, sin sort-hvide fjerdragt og sit opadbøjede næb. Storspoven, som er Danmarks største vadefugl, har derimod et næb der vender nedad. Storspoven er også kendt som 'stor regnspove'.

I arbejdet med denne opgave, vil eleverne få kendskab til storspoven og klyden som man kan møde ved Vadehavet. Der er opgaver til både at arbejde hjemme i på skolen og ude på vaden. Der er faktaark, malebogssider og fortællebog lige til at printe.
Eleverne kan bruge allerede kendt viden, når de tager til Vadehavet og ser på fugle.

Strandvejbred er en flerårig, spiselig plante. Om vinteren visner plantens blade og stængel, mens jordstænglen overvintrer. I jordstænglen er der næring til nye blade og blomster i foråret. Planten blomstrer i juni-september.

Tag på tur, pluk strandvejbred og lav terrin eller salat.

Kiselalgerne udgør den nederste del af fødenettet i Vadehavet, og deres eksistens er vigtig for Vadehavets frodige dyreliv. Algerne er dog mikroskopisk små og kan derfor være svære at forholde sig til, når man ikke kan se dem med det blotte øje. Eller kan man?

Med dette simple filtreringsforsøg, kan man tydeligt se forskel på Vadehavets vand før og efter forsøget med algerne.

Kiselalgerne udgør den nederste del af fødenettet i Vadehavet, og deres eksistens er vigtig for Vadehavets frodige dyreliv. Algerne er dog mikroskopisk små og kan derfor være svære at forholde sig til, når man ikke kan se dem med det blotte øje. Eller kan man?

Med dette simple filtreringsforsøg, kan man tydeligt se forskel på Vadehavets vand før og efter forsøget med algerne.

Denne opgave benytter sig af en botanisk undersøgelsesmetode - Raunkiærs cirkel. Eleverne kaster en ring tilfældigt fire gange i hvert af følgende områder: vade, en opskylslinje, på marsken og på diget. De tæller antallet af forskellige planter og tager en jordprøve. Observationerne noteres på arbejdsarket.

Du kan med fordel vælge at arbejde med planter og tilpasning inden turen.

Vadefladen er fuld af liv, men det kan være svært at få øje på. Ved hjælp af simple redskaber, synliggøres livet under overfladen og sammenlignes med andre steder på vadefladen. I denne opgave er der fokus på ormene.

Opgaven kan med fordel laves i forlængelse af opgaven - 'Kvadratmeteren'.