Lav vådfiltede billeder eller stolehynder af vadefugle, og lær om hvorfor uld kan filte efter en inspirationstur til Vadehavet. Hjemme på skolen kan eleverne læse om fuglenes levevilkår på faktaark, og tilegne sig viden om uldens egenskaber og forarbejdningen af denne.

Da Vadehavet i 2014 blev udpeget som verdensarv, holdt Hans Kongelige Højhed Prins Joachim tale. Brug talen som inspiration og lad eleverne selv formulere og holde taler, som I filmer. Opstil nogle ”benspænd” om hvor kort eller lang talen må være, hvem der skal være målgruppen og at den skal indeholde nogle bestemte ord.

Selvfangede, kogte, friskpillede hesterejer på grovbrød med mayonnaise og dild, eller helstegte sprøde hesterejer med grøntsagsstave og dip. 

Opgaven giver mulighed for enten at købe og tilberede hesterejer hjemme, eller for at tage på tur til Vadehavet med en naturvejleder og fange og tilberede hesterejer. Omdrejningspunktet for opgaven er hesterejer. Tanken er, at eleverne skal opleve at der er virkelig mange ting ude i naturen, som kan spises. Hesterejerne giver mulighed for en snak om tidevand, om dyret selv og dets rolle i økosystemet.

Mange børn og voksne er ”tingfindere”. Tag på tur ved Vadehavet og saml opskyl. I kan måske finde muslingeskaller, sepiaskaller, krabbeskjold, gummihandsker, plastikdunke og meget andet. Tag det med hjem - fx som model for iagttagelsestegninger - sorter det i affaldsfraktioner, og smid det til restaffald eller genbrug. 

Kiselalger er mikroskopiske alger, som lever i de fleste typer vand. I denne øvelsesvejledning vil vi prøve at indsamle kiselalger fra Vadehavet, men med samme metode kan man også indsamle kiselalger fra den lokale sø eller vandløb.

Eleverne lærer hvordan fårene afgræsser digerne og forlandet ved Vadehavet. Eleverne lærer hvordan får græsser og hvordan en drøvtyggermave fordøjer planter. Opgaven passer sammen med de andre opgaver om 'Får ved Vadehavet'.

Denne opgave kan med fordel inddrages i et målrettet arbejde med FN’s Verdensmål.

Flere af strandengens urter kan spises. De har ofte smag af salt, agurk, kål og sennep og kan derfor passe godt ind i det asiatiske køkken.

Tag på tur og pluk forskellige urter som smagsgivere i en nudelsuppe. Husk at have et godt plantekendskab og pluk kun dem du er sikre på. 

Lav nudelsuppen på trangia ude ved Vadehavet, på bål, eller tag urterne med hjem på skolen og lav nudelsuppen i hjemkundskabslokalet.

Kontakt evt. et af besøgsstederne, der tilbyder forløb med madlavning som omdrejningspunkt.

Eleverne skal med udgangspunkt i en gåtur i nærmiljøet få øjnene op for byggematerialer, deres egenskaber og brug.
Herefter undersøger eleverne, hvordan materialerne er blevet brugt gennem tiden i Vadehavsområdet.

Snak om hvem der æder hvem i Vadehavet?
I kan bruge arket 'Fødekæder i Vadehavet' som udgangspunkt for at tale om, hvad en fødekæde er – eller hvem der æder hvem?
Forslag til spørgsmål:

• Hvorfor gør de det?
• Er vi også med i en fødekæde?
• Hvem spiser vi?
• Er der nogen som æder os?
• Hvad sker der hvis fødekæden går i stykker?
• Kan vi gøre noget, så fødekæden ikke går i stykker?

Leg herefter fødekædelegen som beskrevet, læg puslespil og lav en flot fødekædeuro i klassen.

Hyben er de vilde rosers orange frugter. Til suppe er det bedst at bruge hyben fra rynket rose. Rynket rose breder sig med stor hast over hele landet - også i Nationalpark Vadehavet. Der er tale om en invasiv plante, som udkonkurrerer den oprindelige flora i klitterne og på klitheden. Rynket rose blev indført til Danmark i midten af 1800-tallet.

Tag på tur til Vadehavet og pluk hyben. Lav suppe derude på bål eller trangia eller gør det hjemme på skolen.