Landskabet ved Vadehavet, og de planter der gror her, er noget helt særligt. Sæt fokus på netop det, ved at bruge Vadehavets planter og naturmaterialer til at væve små billeder med. Lær om planterne og Vadehavet mens I væver, og oplev roen og muligheden for fordybelse i det storslåede landskab. I kan arbejde med at styrke børnenes opmærksomhed på planter og på former, farver og teksturer i naturen. De kan lære planternes navne og anvendelse at kende, og børnene kan, mens de sidder og væver, opleve ro og fordybelse i naturen.

Troldepus er sammen med bedstefar Fjeldgubbe på tur i marsken ved Vadehavet, hvor de går på opdagelse og lærer om naturen og menneskenes liv. 

Bogen kan bruges til højtlæsning eller selvstændig læsning på mellemtrinnet. 

Tal om bogens indhold. Det er en lidt ældre bog, og det bærer sproget præg af.

Lad eleverne, individuelt eller i grupper, lave billeder til Vadehavsemnerne fra bogen.

Tidevandet er et svært fænomen at forstå. Hvor forsvinder alt vandet hen og hvorfor forsvinder det?

For at forstå Vadehavet, skal man lære noget om tidevandet. Det markante tidevand er det, der gør Vadehavet anderledes end andre kyststrækninger i Danmark. Vadehavet rummer ufatteligt mange dyr, som er tilpasset et liv i en tidevandszone. Det gør området attraktivt for de mange trækfugle, der hvert forår og efterår mellemlander i Vadehavet. Fuglene nyder godt af det rige dyreliv, når de skal have ”tanket op” til deres videre rejse.

Gennem tiden har mennesker brugt havet og vandløb som transportveje. Vadehavet har nærmest fungeret som en motorvej, der forbandt Vadehavsegnen med resten af Europa. Fra udskibningssteder langs Vadehavet, blev stude og jydepotter udskibet, og de danske søfolk bragte bl.a. fliser med hjem. De hollandske fliser, der har prydet mange vægge i Vadehavsområdet, kan i dag særligt ses på Vadehavsøerne.

Kveller er en etårig plante. Den vokser i salte miljøer, på den høje del af vaden, og ofte lige på på overgangen mellem vade og marsk. Kveller gror også i de saltpåvirkede åbne vandflader på marsken. Kveller er tilpasset til at vokse på saltholdig bund og tåler en høj saltkoncentration i jorden. For at planten kan optage vand gennem rødderne, må planten også optage salt sammen med vandet. Kveller kan spises og smager af salt. Planten kan spises som salat, som tilbehør til en æggemad eller man kan lave salt eller tærte af den. Der må plukkes til eget forbrug.

Hvordan kan man gengive naturen?

Findes der korrekte måder at fremstille den på? Og hvordan kan man udtrykke de naturfænomener, som man ikke umiddelbart kan se eller sanse? Med udgangspunkt i disse overordnede spørgsmål, skal eleverne forholde sig til naturen på en ny måde, med henblik på at skabe deres egne naturbilleder. Deres overvejelser og egne billeder kan herefter danne udgangspunkt for billeddialoger og værkfortolkninger på et kunstmuseum. 

Ved hjælp af en limpistol, kan man fremstille lysestager af tomme blåmuslingeskaller indsamlet på en tur ved Vadehavet. Skallerne klistres sammen én efter én med limpistolen.

Lad eleverne samle muslingeskaller ved Vadehavet og lav havbundsbilleder i billedkunst eller natur/teknologi.

Har du været på vaden, kender du sikkert også sandormens små tuer. I arbejdet med denne opgave, vil eleverne få kendskab til sandormen og frynseormen. Sandorm og frynseorm er meget almindelige på sandbund i Danmark, og specielt i Vadehavet er der mange, og de er lette at finde.
Der er opgaver til både at arbejde hjemme på skolen og ude på vaden.
Her findes faktaark, malebogsside og fortællebog lige til at printe ud.

Hesterejen er meget almindelig og kan findes næsten overalt i de danske farvande. Den lever på sandbund på lavt vand. Det gør Vadehavet til et rigtig godt sted for hesterejer. Der kan være rigtig mange i Vadehavet - faktisk har man har talt op til 100 pr m2.  Den hører til gruppen af krebsdyr som hedder de tibenede krebsdyr. Den gruppe omfatter bl.a. krabber og hummere.