Sandklitter opbygges af vinden

Navn
MitVadehav

Lav et forsøg med vinden. Hvad sker der med sandet på de store brede sandstrande, når vinden blæser og hvordan kan det være med til at opbygge land?

Når det blæser på de store sandflader i Vadehavet, flytter de tørre små sandkorn sig. Vinden blæser sandet hen over de store sandflader. Blæser det kun lidt flyttes kun de mindste sandkorn, men blæser det meget flytter de store sandkorn sig også.

Dette forsøg illustrerer hvordan klitter opbygges og hvordan der med tiden kan dannes store landområder som Rømø eller Søren Jessens Sand på Fanø.

 

Fast forbindelse til Fanø

Navn
MitVadehav

I 1959 blev der for første gang stillet forslag om anlæggelse af en fast forbindelse til Fanø. Med afsæt i artiklen ”Fanø i en skæbnetime” fra Berlingske Aftenavis 1959, forbereder eleverne i grupper en paneldebat for og imod en fast forbindelse.

 

Diger og kystsikring - byg selv et dige

Navn
MitVadehav

Langs det mest af Vadehavet, er der bygget diger for at beskytte mod oversvømmelse ved højvande og stormflod, eller som led i egentlig landvinding.

Diger og anden kystsikring forhindrer, at havet påvirker kysten. Bølgeslag og skiftende vandstand giver en naturlig dynamik i form af oversvømmelser, erodering, aflejring og sortering af sand og sten.
Lokale strømforhold langs kysten afgør, om kysten langsomt skylles bort, eller om sand aflejres og derved opbygger nyt land. Erodering af land kan forhindres ved hjælp af høfder, bølgebrydere eller faskiner.

Se film - Tidevand og landskab

Navn
MitVadehav

Filmen ”Tidevand og landskab” er en introduktionsfilm på knap 10 minutter. Vadehavet er et dynamisk landskab, hvor bølger og tidevand hele tiden flytter rundt med sand og mudder. Nogle steder bygges der med tiden nyt land op, mens kysten nedbrydes andre steder.
Emner som landskabsudvikling og tidevand forklares både let og overskueligt i denne flotte film, hvor du møder en række af Vadehavets naturvejledere.

Bomiljø

Navn
MitVadehav

Dette spil er udarbejdet med inspiration fra ”Bomiljø – et planlægnings- og beslutningsspil” af Søren Vinding.

Eleverne spiller i grupper et spil, hvor de skal arbejde med bosætning og beslutninger herom. De skal beslutte hvor de vil bosætte sig, og tage hensyn til transport, lys og mange andre forhold.     

Tidevandsleg

Navn
MitVadehav

Fænomenet 'tidevand' kan være svært at forstå.
Leg tidevandslegen, hvor én elev er Solen, én er Månen og mindst fire elever er Jorden. Armene bruges til at illustrere høj- og lavvande.

 

Se på historiske kort

Navn
MitVadehav

Se på historiske kort over Vadehavet. Vadehavets landskab har forandret sig meget siden vikingetiden. På kortene kan man se hvordan mennesket har tilpasset sig landskabets udvikling. 

Opgaven forbereder eleverne til emnet om "mennesket ved Vadehavet - før", og er et vigtigt grundlag for de andre opgaver under emnet.

Ved at arbejde med kortene, får eleverne en forståelse af kortsignatur og lærer at ”se historierne bag kortene”.

Man kan med fordel arbejde med opgaven "Mit Landskab - plus og minus" - efterfølgende.