Vadehavet er nationalpark. Undersøg hvad en nationalpark egentlig er? Nogle er glade for nationalparken, andre er ikke. Undersøg parternes argumenter, tag debatten op med eleverne og lad dem udtrykke sig med deres egne holdninger om nationalparker.

Det landskab vi vokser op i, er en del af os på godt og ondt. Det er en del af vores nutid og måske den fremtid vi drømmer om.

Denne opgave er en øvelse for eleverne i at klarlægge og udtrykke hvad de synes er "plus" og "minus" i deres verden - deres landskab. Hvor er der muligheder og hvor er der forhindringer/begrænsninger for en god fremtid?

Det danske Vadehav blev først udpeget til nationalpark og derefter til verdensarv. Verdensarvsudpegningen gælder hele Vadehavet i både Holland, Tyskland og Danmark. Eleverne sammenligner grænserne for nationalparken og verdensarven, og forholder sig til at grænserne ikke er ens og hvorfor de ikke er det.

Herunder kan du læse fakta om Nationalpark Vadehavet og afgrænsningen heraf.
Af Alette Houman Dyhrfjeld, Nationalpark Vadehavet

Mange naturfoldere indeholder spændende viden, men ofte på et niveau, som er alt for svært for elever. Lad eleverne selv lave børneguides til et område, som de skal besøge eller har besøgt. Der arbejdes med både natur- og danskfaglige områder omkring læsning og skrivning af fagtekster.

Eleverne skal med udgangspunkt i kortmateriale og historiske beskrivelser arbejde med, hvor boliger placeres. De skal få indblik i landskabets betydning for bosætning og erhverv. 

Der lægges op til, at man tager afsæt i deres egen by eller bopæl.

Der lægges op til at se på perioderne: Vikingetid, tiden omkring 1634 og 1950’erne.

En klunser er ifølge ordbogen: ”En person der samler gammelt tøj (kluns), papir, metal og andet affald fra velfærdssamfundet”.

Ideen med denne opgave er at eleverne skal lave klunselister og efterfølgende samle ind efter dem. Strækningen afpasses elevernes alder. Med udgangspunkt i at hver elev har sin egen baggrund og dermed sit eget perspektiv, skal eleverne diskutere, vægte og blive enige om indholdet i en klunseliste.

Denne opgave kan med fordel bruges i sammenhæng med andre opgaver på en tur til Vadehavet.

Eleverne præsenteres for en række udsagn, som angiveligt beskriver vadehavsbefolkningens krav til en havn - vel at mærke inden det blev muligt at anlægge moler og kajanlæg. Mange af udsagnene er korrekte, men nogle er mere afgørende end andre. Eleverne skal, i grupper, diskutere og argumentere for hvilke krav til havnen der er vigtigst.

Gruppen prioriterer udsagnene, og præsenterer deres valg for klassen. Også ”uenighederne” eller dér hvor prioriteringen har været svær, præsenteres.

Tåge og dårlig sigtbarhed, har betydning for færdslen ved Vadehavet. Tidligere, hvor man i høj grad fiskede, gravede orm, gik på jagt eller blot bevægede sig fra et sted i Vadehavet, havde en særlig stor betydning. I dag besøges Vadehavet af mange mennesker, og det er vigtigt at forstå naturens ”kræfter” for at kunne færdes sikkert. Denne opgave giver mulighed for at mærke ”på egen krop”, hvordan orienteringssansen og den kropslige fornemmelse for det omgivende rum, påvirkes af muligheden for at se.

Hans Adolph Brorson voksede op ved Vadehavet. I 1734 digtede han salmen ”Op, al den ting, som Gud har gjort”, og var ikke selv klar over, at han havde skrevet en klassiker. 

Eleverne læser og laver opgaver om Brorson, stormfloderne og ”Op, al den ting, som Gud har gjort”.

Hvorfor er der fint ler og sand ved Vadehavskysten, når der er store sten og groft sand ved Vesterhavet? Gennem en kort opgave ser eleverne, hvilke forhold der skal til for at få aflejret sand og ler.

De grove sandkorn og sten er tunge og aflejres derfor hurtigere end de fine sandkorn, der kan holde sig svævende i vandet over længere tid. Langs Vadehavet er vandet mere roligt end ved Vesterhavet og derfor er der forskel på hvad du finder langs de to kyster.