Avisartikel-Eksperterne
Eleverne arbejder med fagtekster og artikellæsning. Læreren uddeler forskellige avisartikler om Vadehavet til hver elev i en gruppe. Eleverne læser, i såkaldte ekspertpaneler, avisartikler om Vadehavet og præsenterer efterfølgende deres viden for deres egen gruppe.
Gruppemedlemmerne mødes i et såkaldt ekspertpanel med gruppemedlemmer fra andre grupper, som alle har læst samme artikel. Sammen læser og gennemgår ekspertgruppen deres artikel, hvorefter de tilbage i egen gruppe præsenterer deres nye viden.
Der er mange forskellige interessegrupper ved Vadehavet:
Københavnerne skal da ikke snydes
I læserbrevet ”Københavnere skal da ikke snydes!” giver formanden for Sønderjysk Landboforening Henrik Frandsen - med humor - sin mening til kende om naturgenopretningsprojekter og hvor de placeres.
Eleverne arbejder først med deres forforståelse med brug af Tænk-Par-Del øvelsen, inspireret af Cooperative Learning.
Herefter læser de teksten og laver opgaver til.
Der vidensdeles til sidst i en ”dobbeltcirkel”, som også er inspireret af Cooperative Learning.
Vadehavet som verdensarv - Rollelæsning og to-kolonne-notat
Der er findes en del foldere og tekster om Verdensarv Vadehavet. Lad eleverne læse disse tekster grundigt. Enten i grupper ved at bruge CL-strukturen 'Rollelæsning', eller ved at arbejde med at skrive notater om tekstens indhold i et 'To-kolonne-notat'.
Vadehavet som verdensarv - Hvor findes der verdensarv?
Ud over Vadehavet, er godt 1220 andre steder i verden udpeget som verdensarv. Der er ca. 950 steder som er udpeget som kulturarv, ca. 230 steder som naturarv og ca. 40 steder som er en blanding. Se hjemmesiden https://whc.unesco.org/en/list/ for et opdateret tal.
Lad eleverne undersøge hvilke steder, der udpeget i henholdsvis Danmark/Rigsfællesskabet og i resten af verden.
Se film - "Det store ta' selv bord"
Filmen ”Det store ta’ selv bord” er en introduktionsfilm på knap 10 minutter. Vadehavet er et vigtigt spisekammer for både bunddyr, fugle, fisk og sæler. Millioner af fugle trækker gennem Vadehavet hvert år, for at fede sig op på Vadehavets mange bunddyr og planter. I filmen møder du en række af Vadehavets naturvejledere, der behandler emnerne fødekæder og biodiversitet både let og overskueligt - fra alger og bunddyr til fugle og sæler.
Filmen er produceret for Vadehavets Formidlerforum af Tandrup Naturfilm 2010.
Vidste du at?
Til at pirre nysgerrigheden og skærpe interessen, er der her lavet en samling ”Vidste du at...?”-ark, som kan printes og hænges op i klasselokalet og bruges som udgangspunkt for samtaler.
Denne opgave kan med fordel inddrages i et målrettet arbejde med FN’s Verdensmål.
Brainstorm
For at få aktiveret elevernes passive og aktive viden om Vadehavet, kan man starte med at lave en brainstorm-aktivitet. Det er med til at skabe en forforståelse, der fungerer som et stillads til at bygge mere viden på. Det kan virke motiverende for eleverne, at de oplever, at dette er et emne, som de - individuelt og i fællesskab - ved noget om.
En dejlig tur
Novellen ”En dejlig tur” er fra ”Tre tidlige fortællinger” af Peter Seeberg - første gang udgivet i 1953. Peter Seeberg er optaget på den obligatoriske litteraturkanonliste. Han omtales som en både modernistisk absurdist og en folkelig hjemstavnsforfatter.
Fra efterskriftet:
Vadehavs-mini-puslespil
Når eleverne skal arbejde med Vadehavet, er det en fordel at kende de ord eller det fagsprog, der bruges til at beskrive det. Her er lavet et sæt minipuslespil og et Vadehavs-loop i to sværhedsgrader.
Minipuslespillene er tænkt som introduktion og/eller repetition af Vadehavsord.
Spillene indeholder hhv. 20 og 30 minipuslespil, som hver har tre brikker:
- Et ord
- Et billede
- En forklaring
Minipuslespillet er tænkt som en træningsopgave til Vadehavs-loop.
Lad evt. eleverne supplere med flere ord til spillet.
Vadehavs-matematik
Fra bogen ”På tur med matematikken” har vi fået lov til at bruge fem opgavesider om Vadehavet. Siderne er knyttet til bestemte steder og kan bruges direkte, eller som inspiration til lignende opgaver.
Tanken er at lærere og elever i fællesskab planlægger besøget ved Vadehavet.
Eventuelt samles supplerende materiale fra bibliotek, turistbureau, hjemmesider osv.