Får ved Vadehavet – Vendespil og Mix & match
Denne opgave er en introduktions- og evalueringsopgave, hvor eleverne får lært relevante fagord og begreber gennem aktiviteter.
Opgaven passer sammen med de andre opgaver om ’Får ved Vadehavet’.
Filtning af Vadefugle
Lav vådfiltede billeder eller stolehynder af vadefugle, og lær om hvorfor uld kan filte efter en inspirationstur til Vadehavet. Hjemme på skolen kan eleverne læse om fuglenes levevilkår på faktaark, og tilegne sig viden om uldens egenskaber og forarbejdningen af denne.
Huse ved Vadehavet - Landskab og levevilkår
Få aktiveret elevernes forforståelse for landskab og levevilkår ved Vadehavet gennem samtale og stormflodsfilmen.
Tal om det flade landskab, storm og stormflodsrisiko ved Vadehavet.
Den spættede sæl og gråsælen - lav en fagbog
Den lille bog ”Den spættede sæl” ligger klar til at I kan printe den, og der er lavet opgaver til bogen.
Eleverne kan selv lave en lille fagbog om gråsælen, eller om en af de andre arter af sæler.
Sælerne i Vadehavet er et af de dyr som tiltrækker sig størst opmærksomhed fra både børn og voksne. De indgår i en vigtig økologisk sammenhæng og er genstand for forskning og stor opmærksomhed fra befolkningen.
Opgaven kan suppleres med de andre opgaver om sæler.
Vadehavet kan spises - Hesterejer
Selvfangede, kogte, friskpillede hesterejer på grovbrød med mayonnaise og dild, eller helstegte sprøde hesterejer med grøntsagsstave og dip.
Opgaven giver mulighed for enten at købe og tilberede hesterejer hjemme, eller for at tage på tur til Vadehavet med en naturvejleder og fange og tilberede hesterejer. Omdrejningspunktet for opgaven er hesterejer. Tanken er, at eleverne skal opleve at der er virkelig mange ting ude i naturen, som kan spises. Hesterejerne giver mulighed for en snak om tidevand, om dyret selv og dets rolle i økosystemet.
Husenes indretning
Med udgangspunkt i elevernes egen bolig, skal de arbejde med indretning og dennes betydning for livet i huset igennem tiden i Vadehavsområdet.
Der skal måles, tegnes, dramatiseres, læses og skrives.
Der lægges op til at eleverne reflekterer over sammenhængen mellem deres liv og boligsituation i dag, i forhold til livet på andre tider.
Eleverne skal få en forståelse af forskellige behov og muligheder igennem tiden, og hvordan det har betydning for indretningen og livet i boligen.
Mix & match - Husene ved Vadehavet
Denne opgave er tænkt som en evalueringsopgave, der følger op på opgaverne:
- 'Husenes placering i landskabet'
- 'Hvad byggede de huse af?'
- 'Husenes indretning'
Eleverne skal gå rundt mellem hinanden og først læse, så mixe/bytte små kort med tekster om huse ved Vadehavet, og derpå matche dem og få et indtryk af udviklingen i de tre historiske perioder: Vikingetiden, Tiden omkring 1634 og 1950'erne.
Denne opgave er lavet med inspiration fra Cooperative Learning strukturen: Mix og match.
Mysteriet om Misthusum
Eleverne skal, i grupper, løse ”Mysteriet om Misthusum”. I den sydlige del af det danske Vadehav – i Ballummarsken, ligger 8 værfter (kunstige forhøjninger) og et sommerdige. Området kaldes Misthusum. I dag ser man kun få græsklædte forhøjninger og sommerdiget. Noget er der sket i Misthusum.
I denne opgave forholder eleverne sig til korte historiske udsagn, der sammen med naturgeografiske fakta hjælper gruppen med at opstille teorier for, hvad der kan være sket ved Misthusum.
Find og tegn
Mange børn og voksne er ”tingfindere”. Tag på tur ved Vadehavet og saml opskyl. I kan måske finde muslingeskaller, sepiaskaller, krabbeskjold, gummihandsker, plastikdunke og meget andet. Tag det med hjem - fx som model for iagttagelsestegninger - sorter det i affaldsfraktioner, og smid det til restaffald eller genbrug.
Se film - "Det store ta' selv bord"
Filmen ”Det store ta’ selv bord” er en introduktionsfilm på knap 10 minutter. Vadehavet er et vigtigt spisekammer for både bunddyr, fugle, fisk og sæler. Millioner af fugle trækker gennem Vadehavet hvert år, for at fede sig op på Vadehavets mange bunddyr og planter. I filmen møder du en række af Vadehavets naturvejledere, der behandler emnerne fødekæder og biodiversitet både let og overskueligt - fra alger og bunddyr til fugle og sæler.
Filmen er produceret for Vadehavets Formidlerforum af Tandrup Naturfilm 2010.