I et storylineinspireret forløb, arbejder eleverne med vadehavsøen Langli og livet på øen.
Det historiske perspektiv er i fokus og kilder inddrages og bearbejdes undervejs. 

Vi har taget afsæt i tankerne fra storylinemetoden, som i ”Storylinebogen” af Cæcilie Fankenberg og Erik Håkonsson, Kroghs Forlag defineres som:

'Storylineforløb er tematiske, problemorienterede undervisningsforløb, hvor det karakteristiske er, at undervisningen ikke kredser om et central emne, men er fremadskridende som en fortælling – følger en storyline.'

Eleverne laver dobbeltcirkler og brainstormer på ordet "HUS".

Med denne opgave aktiveres forforståelse, og eleverne spores ind på hvad et hus er og hvad det består af.

Kveller er en etårig plante. Den vokser i salte miljøer, på den høje del af vaden, og ofte lige på på overgangen mellem vade og marsk. Kveller gror også i de saltpåvirkede åbne vandflader på marsken. Kveller er tilpasset til at vokse på saltholdig bund og tåler en høj saltkoncentration i jorden. For at planten kan optage vand gennem rødderne, må planten også optage salt sammen med vandet. Kveller kan spises og smager af salt. Planten kan spises som salat, som tilbehør til en æggemad eller man kan lave salt eller tærte af den. Der må plukkes til eget forbrug.

Hvordan kan man gengive naturen?

Findes der korrekte måder at fremstille den på? Og hvordan kan man udtrykke de naturfænomener, som man ikke umiddelbart kan se eller sanse? Med udgangspunkt i disse overordnede spørgsmål, skal eleverne forholde sig til naturen på en ny måde, med henblik på at skabe deres egne naturbilleder. Deres overvejelser og egne billeder kan herefter danne udgangspunkt for billeddialoger og værkfortolkninger på et kunstmuseum. 

Eleverne får bevæget sig, mens de kaster til måls efter skilte med billeder af forskellige dyr fra Vadehavet. Hvis man er en sæl, skal man ramme en fisk. Er man en fisk, skal man ramme en sandorm, osv.

Ved hjælp af en limpistol, kan man fremstille lysestager af tomme blåmuslingeskaller indsamlet på en tur ved Vadehavet. Skallerne klistres sammen én efter én med limpistolen.

Lad eleverne samle muslingeskaller ved Vadehavet og lav havbundsbilleder i billedkunst eller natur/teknologi.

Byg en vadeslæde! Så kan I let få de ting, som I finder på en tur ved Vadehavet, med jer rundt.

Slæden laver I af en stor plastikdunk, hvor I skærer den ene side væk. Med et reb bundet fast på slæden, kan eleverne trække vadeslæden efter sig i rebet uden at tabe noget. 

Har du været på vaden, kender du sikkert også sandormens små tuer. I arbejdet med denne opgave, vil eleverne få kendskab til sandormen og frynseormen. Sandorm og frynseorm er meget almindelige på sandbund i Danmark, og specielt i Vadehavet er der mange, og de er lette at finde.
Der er opgaver til både at arbejde hjemme på skolen og ude på vaden.
Her findes faktaark, malebogsside og fortællebog lige til at printe ud.

Hesterejen er meget almindelig og kan findes næsten overalt i de danske farvande. Den lever på sandbund på lavt vand. Det gør Vadehavet til et rigtig godt sted for hesterejer. Der kan være rigtig mange i Vadehavet - faktisk har man har talt op til 100 pr m2.  Den hører til gruppen af krebsdyr som hedder de tibenede krebsdyr. Den gruppe omfatter bl.a. krabber og hummere.