Flere af strandengens urter kan spises. De har ofte smag af salt, agurk, kål og sennep og kan derfor passe godt ind i det asiatiske køkken.

Tag på tur og pluk forskellige urter som smagsgivere i en nudelsuppe. Husk at have et godt plantekendskab og pluk kun dem du er sikre på. 

Lav nudelsuppen på trangia ude ved Vadehavet, på bål, eller tag urterne med hjem på skolen og lav nudelsuppen i hjemkundskabslokalet.

Kontakt evt. et af besøgsstederne, der tilbyder forløb med madlavning som omdrejningspunkt.

Denne opgave er tænkt som et velsmagende, tværfagligt forløb i fagene natur/teknologi og madkundskab.

Først introduceres eleverne til planten rynket rose, begrebet invasive arter og vadehavets planteliv. Dernæst tager eleverne ud og plukker kronblade fra rynket rose. Hjemme på skolen laver de en drik på kronbladene.

Madlavningsprocessen lægger op til en efterfølgende snak om pH i natur og teknologi.

Denne opgave er tænkt som et velsmagende scienceforløb i sommerhalvåret.

Først fortæller I børnene lidt om planten rynket rose, som mange nok i forvejen kender for dens hyben. Dernæst tager I ud og plukker kronblade fra rynket rose. Hjemme i børnehaven laver voksne og børn i fællesskab en drik på kronbladene, og ser på magien der udfolder sig for børnenes øjne, når drikken forvandles fra en kedelig grå farve til pink.

Processen lægger op til en snak i børnehøjde om de kemiske reaktioner, der sker i forbindelse med tilberedningen. Læs forklaringen nederst i opskriften.

Lad børnene få øjnene op for planterne ved Vadehavet ved at tage smagssansen i brug. I denne opgave lægges der op til et besøg ved Vadehavets kyst, hvor I sanker strandarve og efterfølgende sylter den i børnehaven. Strandarve har en mild smag af agurk og salt. Den kan syltes ligesom agurk og bruges på leverpostejsmaden, i en burger eller oven på en hotdog. 

Eleverne skal med udgangspunkt i en gåtur i nærmiljøet få øjnene op for byggematerialer, deres egenskaber og brug.
Herefter undersøger eleverne, hvordan materialerne er blevet brugt gennem tiden i Vadehavsområdet.

Vadehavet rummer enorme mængder føde til fugle. Derfor stopper 10-15 millioner trækfugle årligt og raster (spiser sig til ny energi) på deres vej til ynglepladser nordpå eller retur til deres overvintring sydpå. Nogle af fuglene bliver også ved Vadehavet og yngler. Disse fugle kaldes ynglefugle, og de har brug for ro til at finde føde og tage sig af deres reder.

Endelig er det sommer på Hvidinggården år 980. Maverne mættes, og fadeburet fyldes igen med mælk, ost, æg, fisk, bær og grønt. Der er nok at se til i sommervarmen, og Alva, gårdens unge pige, slås tilmed med sine egne bekymringer. Det er godt, hun stadig har sin morfars fortrolighed, men nu har hun også brug for Hyldemors hjælp.

Foråret er en særlig hård tid ved folk og fæ på Hvidinggården år 980. Fadeburet er tomt, maverne knurrer og der er lang tid til næste høst. Især morfar er meget svag, og mens Alva forbereder en ganske særlig suppe, gør Harald en stor opdagelse i laden.

På Hvidinggården forbereder man sig til det store julegilde. Der er travlt i køkkenet, for områdets indflydelsesrige familier er inviteret, og nu gælder det om at gøre et godt indtryk og cementere sin position i samfundet. Rigtig meget afhænger af juletønden. Husfruens gærkrans blev stjålet netop som brygningen skulle sættes i gang. I al hemmelighed lånte hun Enderupgårds gærkrans, men kan gæsterne mon smage forskellen? Vil Hvidinggården falde i agtelse? Eller vil andre?

Vinteren står for døren på Hvidinggården ved Vadehavet år 980, og husfruen skal i gang med en af årets vigtigste opgaver: Brygning af gårdens velanskrevne juleøl. Men nogen har brudt ind i fadeburet og stjålet den vigtigste ingrediens...