Det er efterår på Hvidinggården ved Vadehavet i år 980. Folkene på gården har travlt med at fylde fadeburet op, så der er mad nok til alle hele vinteren. Men høsten var ikke så god som forventet...

Vadehavet er fyldt med kiselalger, og med denne simple opgave kan I selv lave et fotosynteseforsøg, der tydeligt viser kiselalgernes iltproduktion.

Bunden af fødenettet i Vadehavet er kiselalgerne. Der findes op til 2,5 mio. af dem pr. cm2. De nyder godt af livet på bunden i det lave vand, hvor solen kan skinne på vaden.

Solens lys driver kiselalgernes fotosyntese, hvor de omdanner vand og kuldioxid til ilt og sukker (også kaldet glukose), som de bygger ind i deres celler. Fotosyntesen kan forsimplet skrives således:

Kuldioxid + vand -> sukker + ilt

eller

Stormflod er et livsvilkår langs Vadehavet. Man taler om stormflod, når vandet stiger mere end normalt, ofte samtidig med at det stormer fra vest.

Stormflodssøjlerne står flere steder langs Vadehavskysten, og viser hvor højt vandet nåede op, da stormene rasede. Tag på tur til jeres lokale stormflodssøjle og brug den som udgangspunkt for fortælling og lege.

Snak om hvem der æder hvem i Vadehavet?
I kan bruge arket 'Fødekæder i Vadehavet' som udgangspunkt for at tale om, hvad en fødekæde er – eller hvem der æder hvem?
Forslag til spørgsmål:

• Hvorfor gør de det?
• Er vi også med i en fødekæde?
• Hvem spiser vi?
• Er der nogen som æder os?
• Hvad sker der hvis fødekæden går i stykker?
• Kan vi gøre noget, så fødekæden ikke går i stykker?

Leg herefter fødekædelegen som beskrevet, læg puslespil og lav en flot fødekædeuro i klassen.

Hyben er de vilde rosers orange frugter. Til suppe er det bedst at bruge hyben fra rynket rose. Rynket rose breder sig med stor hast over hele landet - også i Nationalpark Vadehavet. Der er tale om en invasiv plante, som udkonkurrerer den oprindelige flora i klitterne og på klitheden. Rynket rose blev indført til Danmark i midten af 1800-tallet.

Tag på tur til Vadehavet og pluk hyben. Lav suppe derude på bål eller trangia eller gør det hjemme på skolen.

Esbjerg er en helt speciel pionerby ved Vadehavet, bygget på ganske kort tid. I 1868 besluttede man i Rigsdagen at erstatte de havne som man havde tabt mod syd. Krigen mod Tyskland i 1864 betød nemlig at man havde mistet to vigtige havne: Tønning og Husum. Det var ikke meningen at der skulle vokse en by ved Vestkysten - blot ville man anlægge en havn og en jernbane, så man kunne eksportere varer til England og Tyskland, men sådan gik det ikke. Byen voksede med eksplosiv kraft, indbyggerne strømmede til, og der blev bygget en by på rekordtid.

Denne opgave handler om at analysere omstændighederne for østersopsamling af den invasive stillehavsøsters, samt at se på konsekvenserne for det lokale økosystem.

Opgaven skal afleveres som en skriftlig rapport.

Det mikroskopiske liv er en afgørende grundsten i Vadehavets økosystem. Uden de mikroskopiske dyre- og planteplankton i de nederste lag af fødenettet, ville der ikke være føde til millioner af orme, snegle og muslinger, der igen bliver spist af fisk og fugle. 

Lad dine elever få øjnene op for planterne ved Vadehavet ved at tage smagssansen i brug. I denne opgave lægges der op til et besøg ved Vadehavets kyst, hvor I sanker strandarve og efterfølgende sylter den i madkundskabslokalet. Strandarve har en mild smag af agurk og salt. Den kan syltes ligesom agurk og bruges på leverpostejsmaden, i en burger eller oven på en hotdog.