I Vikingetiden fungerede Vadehavet som en slags motorvej til Ribe. Handlende fra mange lande kom til byen ad vandvejen. De medbragte produkter og råvarer, som de lokale håndværkere benyttede sig af. Det ved vi fra arkæologiske fund. På markedspladsen mødtes købere og sælgere fra mange lande, kulturer og trosretninger. På trods af det og på tværs af en sprogbarriere og forskellig valuta, udvekslede datidens mennesker mange varer.
Eleverne får ved besøget på Museet Ribes Vikinger en forståelse af handlen ved Vadehavet i Vikingetidens Ribe.

Lad eleverne opleve mangfoldigheden af planter ved Vadehavet. Inden I tager afsted, fletter I en kastering i pil, som bruges når der ledes efter planter. Planterne sorteres og der leges en stafetleg.

Sammen med eleverne flettes kasteringe i pil. Se arbejdsark nederst på siden.

Lav ”klisterbilleder”, hvor I samler planter og sætter dem fast på papstykker med dobbeltklæbende tape, og lav gnidetryk af de planter I finder når I er på tur ved Vadehavet.

Se på historiske kort over Vadehavet. Vadehavets landskab har forandret sig meget siden vikingetiden. På kortene kan man se hvordan mennesket har tilpasset sig landskabets udvikling. 

Opgaven forbereder eleverne til emnet om "mennesket ved Vadehavet - før", og er et vigtigt grundlag for de andre opgaver under emnet.

Ved at arbejde med kortene, får eleverne en forståelse af kortsignatur og lærer at ”se historierne bag kortene”.

Man kan med fordel arbejde med opgaven "Mit Landskab - plus og minus" - efterfølgende.

Lav blåmuslingesuppe hjemme i børnehaven, eller på bål eller trangia ude ved Vadehavet.

Vi anbefaler, at I køber blåmuslingerne.

Omdrejningspunktet for opgaven er blåmuslingen. Opgaven kan sagtens kombineres med en tur til Vadehavet, hvor I fanger blåmuslinger og ser dem i deres rette element. Det giver anledning til at arbejde med blåmuslingen og dens levevilkår.

Lav vådfiltede billeder eller stolehynder af vadefugle, og lær om hvorfor uld kan filte efter en inspirationstur til Vadehavet. Hjemme på skolen kan eleverne læse om fuglenes levevilkår på faktaark, og tilegne sig viden om uldens egenskaber og forarbejdningen af denne.

Mennesker i marskområdet har beskyttet sig mod havet ved at bygge diger. Der er diger langs den største del af det danske Vadehav. Et dige er en jordvold, der beskytter lave områder mod oversvømmelser. Det er oftest bygget med en sandkerne, overlagt med klæg/ler og beplantet med græs.

Det ældste havdige i det danske Vadehav er Højer Dige, som er bygget i 1859-61. De nyeste er bygget midt i 1990'erne.

Selvfangede, kogte, friskpillede hesterejer på grovbrød med mayonnaise og dild, eller helstegte sprøde hesterejer med grøntsagsstave og dip. 

Opgaven giver mulighed for enten at købe og tilberede hesterejer hjemme, eller for at tage på tur til Vadehavet med en naturvejleder og fange og tilberede hesterejer. Omdrejningspunktet for opgaven er hesterejer. Tanken er, at eleverne skal opleve at der er virkelig mange ting ude i naturen, som kan spises. Hesterejerne giver mulighed for en snak om tidevand, om dyret selv og dets rolle i økosystemet.

Besøg ” indfødte” i Vadehavsområdet og find ud af hvor de bor, hvordan de lever, hvorfor de bor der, hvad Vadehavet betyder for dem, hvad de interesser sig for, osv. Lav et interview og skriv en artikel.

Ordet ”interview” er en blanding af de to begreber ”imellem” og ”syn/synspunkt”. Det har noget at gøre med at skabe flere syn på en sag, eller tværgående syn, og gennem samtale at se en sag fra flere sider.

Det vil sige at interviews er en metode der kan nuancere og perspektivere den måde man ser verden på, og skabe et holdningsmæssigt spændingsfelt.

Mange børn og voksne er ”tingfindere”. Tag på tur ved Vadehavet og saml opskyl. I kan måske finde muslingeskaller, sepiaskaller, krabbeskjold, gummihandsker, plastikdunke og meget andet. Tag det med hjem - fx som model for iagttagelsestegninger - sorter det i affaldsfraktioner, og smid det til restaffald eller genbrug.