Tidevandet er et svært fænomen at forstå. Hvor forsvinder alt vandet hen og hvorfor forsvinder det?

For at forstå Vadehavet, skal man lære noget om tidevandet. Det markante tidevand er det, der gør Vadehavet anderledes end andre kyststrækninger i Danmark. Vadehavet rummer ufatteligt mange dyr, som er tilpasset et liv i en tidevandszone. Det gør området attraktivt for de mange trækfugle, der hvert forår og efterår mellemlander i Vadehavet. Fuglene nyder godt af det rige dyreliv, når de skal have ”tanket op” til deres videre rejse.

Mennesker i marskområdet har beskyttet sig mod havet ved at bygge diger. Der er diger langs den største del af det danske Vadehav. Et dige er en jordvold, der beskytter lave områder mod oversvømmelser. Det er oftest bygget med en sandkerne, overlagt med klæg/ler og beplantet med græs.

Det ældste havdige i det danske Vadehav er Højer Dige, som er bygget i 1859-61. De nyeste er bygget midt i 1990'erne.

I et storylineinspireret forløb, arbejder eleverne med vadehavsøen Langli og livet på øen.
Det historiske perspektiv er i fokus og kilder inddrages og bearbejdes undervejs. 

Vi har taget afsæt i tankerne fra storylinemetoden, som i ”Storylinebogen” af Cæcilie Fankenberg og Erik Håkonsson, Kroghs Forlag defineres som:

'Storylineforløb er tematiske, problemorienterede undervisningsforløb, hvor det karakteristiske er, at undervisningen ikke kredser om et central emne, men er fremadskridende som en fortælling – følger en storyline.'

Eleverne laver dobbeltcirkler og brainstormer på ordet "HUS".

Med denne opgave aktiveres forforståelse, og eleverne spores ind på hvad et hus er og hvad det består af.

Gennem tiden har mennesker brugt havet og vandløb som transportveje. Vadehavet har nærmest fungeret som en motorvej, der forbandt Vadehavsegnen med resten af Europa. Fra udskibningssteder langs Vadehavet, blev stude og jydepotter udskibet, og de danske søfolk bragte bl.a. fliser med hjem. De hollandske fliser, der har prydet mange vægge i Vadehavsområdet, kan i dag særligt ses på Vadehavsøerne.

Lav i fællesskab et stort begrebsnet på tavlen, hvor elevernes umiddelbare viden og erfaringer med får kommer til udtryk på skrift. Efterfølgende trækkes der streger mellem emner/begreber, som passer sammen. Opgaven aktiverer elevernes forforståelse og er egnet som opstart på emnet om ’Får ved Vadehavet’.

Eleverne får aktiveret deres forforståelse gennem grublespørgsmål, som den lille pige på tegningen stiller. Det bliver gennem samtale tydeligt, hvad elevgruppen ved på forhånd og nye spørgsmål kan opstå til det videre arbejde.
Vis eleverne grublebillederne (print evt.). Tal om billederne ud fra den tekst, som er vedlagt opgaven.
Brug opgaven som introduktion til arbejdet med andre opgaver om ’Får ved Vadehavet’. 

Eleverne lærer om årets gang for får ved Vadehavet og sætter det i relation til måneder og årstider.
Eleverne tegner fårets årshjul mht. klipning, græsning, læmning osv.

Opgaven passer sammen med de andre opgaver om 'Får ved Vadehavet'.

Hvordan kan man gengive naturen?

Findes der korrekte måder at fremstille den på? Og hvordan kan man udtrykke de naturfænomener, som man ikke umiddelbart kan se eller sanse? Med udgangspunkt i disse overordnede spørgsmål, skal eleverne forholde sig til naturen på en ny måde, med henblik på at skabe deres egne naturbilleder. Deres overvejelser og egne billeder kan herefter danne udgangspunkt for billeddialoger og værkfortolkninger på et kunstmuseum. 

Fåret spiller en afgørende rolle som naturplejer på digerne ved Vadehavet. Lad eleverne skrive det de ved om får ned i en tekst - formet som et får. Der er faktaark, artikler og tegninger til at klæde eleverne på, så teksterne kan få faglig dybde.