Når det er højvande eller der er stormflod, bringer Vadehavet mange sjove ting af både naturmaterialer og affald med sig ind mod digerne og forlandet. Den linje hvor det samler sig, kaldes opskylslinjen. Her kan man se hvor vandet engang har stået på sit højeste.

Tag ud på tur, saml ind og tag derefter hjem og lav relieffer eller uroer af det I har fundet.

Samfundets grundlæggende ressource i vikingetiden var landbruget. Store dele af vadehavsområdet har været bebygget i vikingetiden. For at menneskene kunne bosætte sig på et sted, skulle der være gode muligheder for korndyrkning og store engarealer til græsning af kvæg. Især det sidste har været særligt godt i området ved marsken, så derfor var disse områder rigere og tættere bebygget end områder længere inde i landet.

Eleverne præsenteres for byggematerialer og forundringskort, som danner baggrund for samtale om husbyggeri ved Vadehavet, før og nu. Eleverne skal i grupper fordele materialer/forundringskort i to spande markeret med hhv. brændbart/ikke brændbart-skilte.

Menneskene i marskområdet har beskyttet sig mod havet ved at bygge diger. Der er diger langs den største del af det danske Vadehav. Et dige er en jordvold, der beskytter lave områder mod oversvømmelser. Diget er oftest bygget med en sandkerne, overlagt med klæg/ler og beplantet med græs.

Eleverne skal slå med en terning hvor der er billeder af forskellige dyr (eller forskellige antal øjne, som repræsenterer dyrene)

Slå:

1. Sandorm
2. Børsteorm
3. Strandkrabbe
4. Hestereje
5. Blåmusling
6. Hjertemusling

Eleven skal ved Vadehavet finde sit eget dyr og undersøge det - samt læse mere om det i klassen.

Arbejdsarket ’Mit dyr i Vadehavet’ skal efterfølgende danne rammen om arbejdet omkring dyret.

Fra bagsiden af bogen ”Storm over Vadehavet”: ”Malene skal holde en uges ferie ved Vadehavet. Hun bor hos en familie i marsken og oplever, hvor barsk vejret kan være, når der er storm. Sammen med drengen Jon tilbringer hun en nat i frygt og rædsel, indtil hjælpen kommer. En spændende historie fra en spændende og anderledes del af Danmark” 

Der er oplæg til forskellige måder at arbejde med bogen på.

Fra bagsiden på bogen ”Havet kommer”: 

”I året 1953 blev store dele af Holland oversvømmet, da havet under en vældig storm brød gennem digerne til Nordsøen. Jan og hans familie når ikke at slippe bort, før vandet når frem til deres hjem. De må alle søge tilflugt i et lille kammer på husets loft. Her må de vente i nattens kulde og mørke i stadig frygt for, at huset skal bryde sammen under stormens og vandets pres. Da det bliver morgen spejder de fortvivlet ud over det oversvømmende land efter hjælp...!”

Arbejd med bogen på forskellige måder.

Landskabet ved Vadehavet, og de planter der gror her, er noget helt særligt. Sæt fokus på netop det, ved at bruge Vadehavets planter og naturmaterialer til at væve små billeder med. Lær om planterne og Vadehavet mens I væver, og oplev roen og muligheden for fordybelse i det storslåede landskab. I kan arbejde med at styrke børnenes opmærksomhed på planter og på former, farver og teksturer i naturen. De kan lære planternes navne og anvendelse at kende, og børnene kan, mens de sidder og væver, opleve ro og fordybelse i naturen.

Troldepus er sammen med bedstefar Fjeldgubbe på tur i marsken ved Vadehavet, hvor de går på opdagelse og lærer om naturen og menneskenes liv. 

Bogen kan bruges til højtlæsning eller selvstændig læsning på mellemtrinnet. 

Tal om bogens indhold. Det er en lidt ældre bog, og det bærer sproget præg af.

Lad eleverne, individuelt eller i grupper, lave billeder til Vadehavsemnerne fra bogen.

Menneskene i marskområdet har beskyttet sig mod havet ved at bygge diger. Der er diger langs den største del af det danske Vadehav. Et dige er en jordvold, der beskytter lave områder mod oversvømmelser. De er oftest bygget med en sandkerne, overlagt med klæg/ler og beplantet med græs.