Dissekér en fisk
I denne opgave kan I dykke ned i fiskenes forunderlige liv under Vadehavets overflade ved at gå hands-on i dybden med deres anatomiske opbygning.
Se videoen nedenfor, og hør om fiskens ydre og indre opbygning med udgangspunkt i fisken helt (Coregonus lavaretus). Bliv guidet gennem en fiskedissektion, når naturvejlederen trin for trin viser og fortæller hvordan man gør.
Grav sandorm og frynseorm
Den ellers golde vadeflade er fuld af liv. De to beboere, sandormen og frynseormen, er gode eksempler til at vise dyrenes livsbetingelser, livsfunktioner og tilpasninger til livet i vadefladen.
Opgaven består af noget forberedelse hjemme på skolen og derefter en tur til Vadehavet.
Dissekér en stillehavsøsters
Hør om stillehavsøstersens tilstedeværelse i Vadehavet og bliv guidet igennem en østersdissektion, når naturvejlederen trin for trin viser og fortæller om østersens anatomiske opbygning.
På træk med ryleflokken - for de yngste
Den islandske ryle er en vadefugl, der hvert år trækker fra Afrika til Nordsibirien og tilbage igen. For at dette kan lade sig gøre, må rylerne mellemlande i Vadehavet og tanke op med en masse mad fra det store spisekammer som Vadehavet er. Lad eleverne være ryler og lad dem gennemføre turens mange udfordringer.
Find fugle og fjer - lav en uro
Tag på tur til Vadehavet, kig på fugle og saml fjer.
Fuglene er de eneste dyr, som har fjer. Fuglenes fjer er lavet af horn og dannes i huden ligesom hår hos pattedyr.
Der findes flere forskellige typer af fjer, fx halefjer, svingfjer, dækfjer og forskellige slags dun.
Efter turen kan I læse om fjer på faktaark, lave en lille tegneserie og en fjeruro.
På træk med ryleflokken
Den islandske ryle er en vadefugl, der hvert år trækker fra Afrika til Nordsibirien og tilbage igen. For at dette kan lade sig gøre, må rylerne mellemlande i Vadehavet og tanke op med en masse mad fra det store spisekammer som Vadehavet er. Lad eleverne være ryler og før dem gennem turens mange udfordringer.
Hvad hedder du? - vendespil
Sprogene i de tre Vadehavslande (Danmark, Holland og Tyskland) og i England er sommetider meget enslydende. Dette skyldes bl.a. at sprogene alle udspringer fra den germanske sprogstamme, men i høj grad også grundet den handel og skibstrafik der har været imellem landene langt tilbage i tiden.
Slægtsskabet mellem de fire Nordsølandes sprog bliver synliggjort med udgangspunkt i navnene på ti forskellige dyr fra Nordsøen.
Hvad hedder du? - leg
En leg om sprogslægtsskab ved Vadehavet. Sprogene i de tre Vadehavslande (Danmark, Holland og Tyskland) og i England er sommetider meget enslydende. Dette skyldes bl.a. at sprogene alle udspringer fra den germanske sprogstamme, men i høj grad også grundet den handel og skibstrafik, der har været landende imellem, langt tilbage i tiden.
Slægtsskabet mellem de fire Nordsølandes sprog bliver synliggjort med udgangspunkt i navnene på ti forskellige dyr fra Nordsøen.
Jeopardy: Vadehavets dyreliv
Eleverne udarbejder et spil jeopardy med kategorier indenfor Vadehavets dyreliv. I grupper søger de viden og formulerer svar til de enkelte kategorier. Spørgsmålene stilles, når spillet spilles.
Det er vigtigt for eleverne at kunne stille gode spørgsmål – næsten ligeså vigtigt som at kunne give gode svar. Eleverne bør lære at gode og konstruktive spørgsmål ofte begynder med: Hvad, hvornår, hvordan, hvem, hvor eller hvorfor?
Hvor mange?
Vadehavet er rigt på smådyr. På hver eneste kvadratmeter af vadens bund lever tusinder af bunddyr som orme, snegle eller muslinger. Gå videnskabeligt til værks og bestem antallet af dyr på jeres lokale vadeflade. Der er meget mere liv end I tror.