Strandskaden er let at kende med sin sorthvide fjerdragt, røde næb og røde ben. Den mindre præstekrave med de brune farver er snu - fx. når den spiller syg og lokker en fjende væk. I arbejdet med denne opgave, vil eleverne få kendskab til strandskaden og præstekraven, som man kan møde ved Vadehavet. Der er opgaver til både at arbejde hjemme på skolen og ude på ved Vadehavet. Der er faktaark, malebogssider og fortællebog lige til at printe, så eleverne kan bruge allerede kendt viden når de tager til Vadehavet og ser på fugle.

Klyden er kendt for sine lange blågrå ben, sin sort-hvide fjerdragt og sit opadbøjede næb. Storspoven, som er Danmarks største vadefugl, har derimod et næb der vender nedad. Storspoven er også kendt som 'stor regnspove'.

I arbejdet med denne opgave, vil eleverne få kendskab til storspoven og klyden som man kan møde ved Vadehavet. Der er opgaver til både at arbejde hjemme i på skolen og ude på vaden. Der er faktaark, malebogssider og fortællebog lige til at printe.
Eleverne kan bruge allerede kendt viden, når de tager til Vadehavet og ser på fugle.

Vaden, som ellers umiddelbart kan se gold ud, er fuld af liv. Når der skal kigges nærmere på dyrenes livsbetingelser, livsfunktioner og tilpasninger til livet i og på vadefladen, kan man bruge Vadehavsbingo til at skærpe elevernes fokus.

Denne opgave kan med fordel inddrages i et målrettet arbejde med FN’s Verdensmål.

Læs bogen "Vadehavet på tværs". 

Bogen kan i 7.-8. klasse bruges som en introduktion til emnet. På MitVadehav findes der mange tilhørende opgaver til de enkelte temaer. Brug søgefunktionen til at finde frem til dem, der er relevante for jer. 
Denne opgave kan med fordel inddrages i et målrettet arbejde med FN’s Verdensmål.

Kiselalgerne udgør den nederste del af fødenettet i Vadehavet, og deres eksistens er vigtig for Vadehavets frodige dyreliv. Algerne er dog mikroskopisk små og kan derfor være svære at forholde sig til, når man ikke kan se dem med det blotte øje. Eller kan man?

Med dette simple filtreringsforsøg, kan man tydeligt se forskel på Vadehavets vand før og efter forsøget med algerne.

Denne opgave benytter sig af en botanisk undersøgelsesmetode - Raunkiærs cirkel. Eleverne kaster en ring tilfældigt fire gange i hvert af følgende områder: vade, en opskylslinje, på marsken og på diget. De tæller antallet af forskellige planter og tager en jordprøve. Observationerne noteres på arbejdsarket.

Du kan med fordel vælge at arbejde med planter og tilpasning inden turen.

Ved Vadehavet kan man være heldig at se sæler. De er fredede og ligger ofte på sandbanker flere steder langs kysten, når de ikke er ude for at jage føde. Sælerne er øverste led i fødekæden i Vadehavet.
Her er opgaver, som giver eleverne faktaoplysninger samtidig med, at der er lagt op til bevægelse og forundring. Opgaverne kan laves på skolen eller under et besøg hos en af formidlingsinstitutioner der har forløb om sæler. 

Vadefladen er fuld af liv, men det kan være svært at få øje på. Ved hjælp af simple redskaber, synliggøres livet under overfladen og sammenlignes med andre steder på vadefladen. I denne opgave er der fokus på ormene.

Opgaven kan med fordel laves i forlængelse af opgaven - 'Kvadratmeteren'.

Vadehavet har et rigt dyreliv, men det er svært at få øje på, da det meste lever under sand- og vandoverfladen. Gennem denne opgave synliggøres dyrelivet i vadefladen, og der arbejdes med hvor mange dyr der egentlig er. Der anvendes begreber som antal/m2, antal/km2 og grafiske afbildninger.

Lav en bane med to "baser" et stykke fra hinanden. I den base står en fiskemoder og kalder sine unger hjem (de står i den anden base). Mellem ungerne og moderen står der to sæler/fangere på vagt. Når remsen er færdigsagt, så løber ungerne hjem til moderen og forsøger ikke at blive fanget. De, som bliver fanget, er medfangere/sæler i næste runde. Legen fortsætter indtil der ikke er flere fisk.
I skal bruge et stort område ude eller inde.