Stormflod er et livsvilkår langs Vadehavet. Man taler om stormflod, når vandet stiger mere end normalt, ofte samtidig med at det stormer fra vest.

Stormflodssøjlerne står flere steder langs Vadehavskysten, og viser hvor højt vandet nåede op, da stormene rasede. Tag på tur til jeres lokale stormflodssøjle og brug den som udgangspunkt for fortælling og lege.

Snak om hvem der æder hvem i Vadehavet?
I kan bruge arket 'Fødekæder i Vadehavet' som udgangspunkt for at tale om, hvad en fødekæde er – eller hvem der æder hvem?
Forslag til spørgsmål:

• Hvorfor gør de det?
• Er vi også med i en fødekæde?
• Hvem spiser vi?
• Er der nogen som æder os?
• Hvad sker der hvis fødekæden går i stykker?
• Kan vi gøre noget, så fødekæden ikke går i stykker?

Leg herefter fødekædelegen som beskrevet, læg puslespil og lav en flot fødekædeuro i klassen.

Som udgangspunkt ser vadefladen helt død ud, men kigger man nærmere efter og graver lidt ned i sandet, vrimler det med liv.
Men hvor mange dyr er der egentlig på en kvadratmeter?

Gennem en øvelse hjemme i klassen sammelignes genkendelige ting fra hverdagen med Vadehavets dyreliv.

Hyben er de vilde rosers orange frugter. Til suppe er det bedst at bruge hyben fra rynket rose. Rynket rose breder sig med stor hast over hele landet - også i Nationalpark Vadehavet. Der er tale om en invasiv plante, som udkonkurrerer den oprindelige flora i klitterne og på klitheden. Rynket rose blev indført til Danmark i midten af 1800-tallet.

Tag på tur til Vadehavet og pluk hyben. Lav suppe derude på bål eller trangia eller gør det hjemme på skolen.

Syng om livet i og ved Vadehavet. Melodien er "Den lille frække Frederik" eller "Mariehønen Evigglad" - så alle kan være med.

Denne opgave kan med fordel inddrages i et målrettet arbejde med FN’s Verdensmål.

Som en lille hurtig introduktionsopgave, kan eleverne tegne Vadehavsområdet "Fra prik til prik" og på den måde lære Vadehavsområdet at kende.

Der findes både en let og en svær udgave.
Arket kan fx bruges som forside til elevernes arbejdsmappe til emnet ”Mit Vadehav”.

Denne opgave kan med fordel inddrages i et målrettet arbejde med FN’s Verdensmål.

I Vadehavet var og er menneskets tilknytning til havet - også de fjerne verdenshave - stor. På Fanø voksede en stor handelsflåde op i løbet af 17-tallet og især 1800-tallet. På Rømø fandt mange mænd hyre på hvalfangerbåde. Både Tønder, Varde og Ribe har tidligere været helt afhængige af søfarten og den velstand den førte med sig. I dag er Esbjerg en moderne havneby.

Det mikroskopiske liv er en afgørende grundsten i Vadehavets økosystem. Uden de mikroskopiske dyre- og planteplankton i de nederste lag af fødenettet, ville der ikke være føde til millioner af orme, snegle og muslinger, der igen bliver spist af fisk og fugle. 

Denne leg er en kropslig udgave af sten-saks-papir. Legen giver eleverne en basal viden om alger og østers, træner eleverne i simple fødekædesammenhænge og styrker samtidigt elevernes samarbejdsevner og fællesskabsfølelse.