Mange naturfoldere indeholder spændende viden, men ofte på et niveau, som er alt for svært for elever. Lad eleverne selv lave børneguides til et område, som de skal besøge eller har besøgt. Der arbejdes med både natur- og danskfaglige områder omkring læsning og skrivning af fagtekster.

Hvilke livsvilkår havde et barn i årene 1890 – 1920 i Vadehavsområdet?
Omdrejningspunktet er de materielle kår, hverdagslivet og betingelserne for børn i en given periode, i relation til fiskeriet.
Der tages udgangspunkt i hvordan man som barn kunne opleve tiden, og der arbejdes med datidens arbejde i fiskeriet (både krogfiskeri og snurrevodsfiskeri), maden, boligen, familien, tøjet, fritiden og troen.

Hør om den romerske hærfører og naturhistorikers første møde med Vadehavet. Han beskriver mødet med naturen og befolkningen, som han oplevede det i tiden lige efter Kristi fødsel.

I vikingetiden fungerede Vadehavet som en slags motorvej til Ribe. Handlende fra mange lande kom til byen ad vandvejen. De medbragte produkter og råvarer, som de lokale håndværkere benyttede sig af. Det ved vi fra arkæologiske fund.

Eleverne skal arbejde med at forholde sig til, og illustrere, Vadehavets og handlens betydning for vikingetidens Ribe.

Man kan også vælge at sætte det i perspektiv til verden i dag. Eleverne kan lave små film, tegninger, malerier, relieffer eller skulpturer.

En klunser er ifølge ordbogen: ”En person der samler gammelt tøj (kluns), papir, metal og andet affald fra velfærdssamfundet”.

Ideen med denne opgave er at eleverne skal lave klunselister og efterfølgende samle ind efter dem. Strækningen afpasses elevernes alder. Med udgangspunkt i at hver elev har sin egen baggrund og dermed sit eget perspektiv, skal eleverne diskutere, vægte og blive enige om indholdet i en klunseliste.

Denne opgave kan med fordel bruges i sammenhæng med andre opgaver på en tur til Vadehavet.

Eleverne præsenteres for en liste over en række handlesvarer. De skal nu diskutere hvilke varer befolkningen i Vadehavet har solgt/udskibet, og hvilke varer man har haft med hjem fra udlandet.

Vigtigt
Perioden dækker tiden fra Vikingetiden til 1870.
Nogle af varerne fandtes endnu ikke på dette tidspunkt eller blev i hvert fald ikke handlet med. Dette skal eleverne også diskutere.

Listen over importerede varer er meget længere end listen over eksporterede varer.

Eleverne præsenteres for en række udsagn, som angiveligt beskriver vadehavsbefolkningens krav til en havn - vel at mærke inden det blev muligt at anlægge moler og kajanlæg. Mange af udsagnene er korrekte, men nogle er mere afgørende end andre. Eleverne skal, i grupper, diskutere og argumentere for hvilke krav til havnen der er vigtigst.

Gruppen prioriterer udsagnene, og præsenterer deres valg for klassen. Også ”uenighederne” eller dér hvor prioriteringen har været svær, præsenteres.

Her finder du tre billeder af en fiktiv by ved Vadehavet - i vikingetiden, i tiden omkring 1634 og i 1950´erne - lige til at printe ud. Der er mange detaljer at gå på opdagelse i.

I opgaven "Tænk – Par – Del" arbejdes med billederne ved at eleverne først får tid til at se og selv tænke over billederne, så arbejder de i par og til sidst deles deres viden i firemandsgruppe.

Tåge og dårlig sigtbarhed, har betydning for færdslen ved Vadehavet. Tidligere, hvor man i høj grad fiskede, gravede orm, gik på jagt eller blot bevægede sig fra et sted i Vadehavet, havde en særlig stor betydning. I dag besøges Vadehavet af mange mennesker, og det er vigtigt at forstå naturens ”kræfter” for at kunne færdes sikkert. Denne opgave giver mulighed for at mærke ”på egen krop”, hvordan orienteringssansen og den kropslige fornemmelse for det omgivende rum, påvirkes af muligheden for at se.

Ribes beliggenhed i det flade Vadehavslandskab er helt speciel. På afstand ser man byens ”skyline” med domkirken, som rejser sig i det flade land, og åen der giver forbindelse til Vadehavet.

I denne opgave lægges der op til, at eleverne laver billeder af Ribes ”skyline” og Ribe Å.