Lav et havbundsbillede
Lad eleverne samle muslingeskaller ved Vadehavet og lav havbundsbilleder i billedkunst eller natur/teknologi.
Byg en vadeslæde
Byg en vadeslæde! Så kan I let få de ting, som I finder på en tur ved Vadehavet, med jer rundt.
Slæden laver I af en stor plastikdunk, hvor I skærer den ene side væk. Med et reb bundet fast på slæden, kan eleverne trække vadeslæden efter sig i rebet uden at tabe noget.
Lær om sandorm og frynseorm
Har du været på vaden, kender du sikkert også sandormens små tuer. I arbejdet med denne opgave, vil eleverne få kendskab til sandormen og frynseormen. Sandorm og frynseorm er meget almindelige på sandbund i Danmark, og specielt i Vadehavet er der mange, og de er lette at finde.
Der er opgaver til både at arbejde hjemme på skolen og ude på vaden.
Her findes faktaark, malebogsside og fortællebog lige til at printe ud.
Fugle ved Vadehavet - lav foldebøger eller e-bøger
Der er mange fugle ved Vadehavet, og mange af dem kaldes vadefugle, da de oftest findes på vaderne. Eleverne arbejder i denne opgave med fuglenes udseende og føde. Eleverne laver en lille bog om "deres" fugl.
Du kan udvide antallet af arter og evt. vælge om I også skal arbejde med måger og gæs.
Eleverne laver en lille bog om "deres" fugl - enten en foldebog af karton eller en e-bog.
Øv dig i at lave en foldebog, eller beslut hvilken app I vil arbejde med.
Lær om hesterejen
Hesterejen er meget almindelig og kan findes næsten overalt i de danske farvande. Den lever på sandbund på lavt vand. Det gør Vadehavet til et rigtig godt sted for hesterejer. Der kan være rigtig mange i Vadehavet - faktisk har man har talt op til 100 pr m2. Den hører til gruppen af krebsdyr som hedder de tibenede krebsdyr. Den gruppe omfatter bl.a. krabber og hummere.
Lær om strandkrabben
Ved Vadehavet kan man møde flere arter af krabber.
Byg en vadehavshave
Prøv at bygge en lille vadehavshave med strandplanter hjemme på legepladsen. Besøg evt. Vadehavet inden I går i gang. Salttålende planter eller sukkulenter kan købes på en planteskole.
Tidevand og Troldepus
Tidevandet er med til at kendetegne Vadehavet og gør bl.a. området attraktivt for de mange trækfugle, der hvert efterår og forår mellemlander i Vadehavet for at nyde godt af de rigelige mængder af fødeemner. Men det kan være svært at forstå hvordan tidevand fungerer.
Hvad er tidevand og hvordan opstår det? Det er Troldepus med til at svare på i denne opgave.
Tidevandsleg
Fænomenet 'tidevand' kan være svært at forstå.
Leg tidevandslegen, hvor én elev er Solen, én er Månen og mindst fire elever er Jorden. Armene bruges til at illustrere høj- og lavvande.
Lær om planter ved Vadehavet
Planterne ved Vadehavet er tilpasset nogle helt særlige levevilkår. Der vokser planter inde i marsken og helt ud på de høje dele af vaden, hvor de kan voksne selv om de bliver overskyllet af saltvand.
Der er opgaver til både at arbejde hjemme på skolen og ved Vadehavet. Der er faktaark, malebogssider og fortællebog, som er lige til at printe og så kan eleverne bruge allerede kendt viden, når de tager til Vadehavet og finder planter.