Menneskene i marskområdet har beskyttet sig mod havet ved at bygge diger. Der er diger langs den største del af det danske Vadehav. Et dige er en jordvold, der beskytter lave områder mod oversvømmelser. Det er oftest bygget med en sandkerne, overlagt med klæg/ler og beplantet med græs.

Det ældste havdige i det danske vadehav er Højer Dige, som er bygget i 1859-61. De nyeste er bygget midt i 1990´erne.

Menneskene i marskområdet har beskyttet sig mod havet ved at bygge diger. Der er diger langs den største del af det danske Vadehav. Et dige er en jordvold, der beskytter lave områder mod oversvømmelser. Diget er oftest bygget med en sandkerne, overlagt med klæg/ler og beplantet med græs.

Undersøg byggematerialer hjemme hos dig selv og sammenlign det med byggerier fra hhv. omkring år 1634 og vikingetiden.

Livet i Tøndermarsken har gennem århundreder været et liv med vand. Tidevand, stormfloder og vinteroversvømmelser har formet både landskab og mennesker.

Tidevand og stormfloder har været afgørende for livsvilkårene i marsken - de har givet muligheder og sat grænser. Marskboerne har udnyttet mulighederne og løbende forsøgt at gøre livsvilkårene endnu bedre. Bl.a. gennem byggeri af diger, værfter, sluser og kanaler.

I Vikingetiden fungerede Vadehavet som en slags motorvej til Ribe. Handlende fra mange lande kom til byen ad vandvejen. De medbragte produkter og råvarer, som de lokale håndværkere benyttede sig af. Det ved vi fra arkæologiske fund. På markedspladsen mødtes købere og sælgere fra mange lande, kulturer og trosretninger. På trods af det og på tværs af en sprogbarriere og forskellig valuta, udvekslede datidens mennesker mange varer.
Eleverne får ved besøget på Museet Ribes Vikinger en forståelse af handlen ved Vadehavet i Vikingetidens Ribe.

Denne opgave er en introduktions- og evalueringsopgave, hvor eleverne får lært relevante fagord og begreber gennem aktiviteter.
Opgaven passer sammen med de andre opgaver om ’Får ved Vadehavet’.

Få aktiveret elevernes forforståelse for landskab og levevilkår ved Vadehavet gennem samtale og stormflodsfilmen.

Tal om det flade landskab, storm og stormflodsrisiko ved Vadehavet.

Med udgangspunkt i elevernes egen bolig, skal de arbejde med indretning og dennes betydning for livet i huset igennem tiden i Vadehavsområdet.

Der skal måles, tegnes, dramatiseres, læses og skrives.

Der lægges op til at eleverne reflekterer over sammenhængen mellem deres liv og boligsituation i dag, i forhold til livet på andre tider.

Eleverne skal få en forståelse af forskellige behov og muligheder igennem tiden, og hvordan det har betydning for indretningen og livet i boligen.

Denne opgave er tænkt som en evalueringsopgave, der følger op på opgaverne:

• 'Husenes placering i landskabet'
• 'Hvad byggede de huse af?'
• 'Husenes indretning'

Eleverne skal gå rundt mellem hinanden og først læse, så mixe/bytte små kort med tekster om huse ved Vadehavet, og derpå matche dem og få et indtryk af udviklingen i de tre historiske perioder: Vikingetiden, Tiden omkring 1634 og 1950'erne. 

Denne opgave er lavet med inspiration fra Cooperative Learning strukturen: Mix og match.

Eleverne skal, i grupper, løse ”Mysteriet om Misthusum”. I den sydlige del af det danske Vadehav – i Ballummarsken, ligger 8 værfter (kunstige forhøjninger) og et sommerdige. Området kaldes Misthusum. I dag ser man kun få græsklædte forhøjninger og sommerdiget. Noget er der sket i Misthusum.

I denne opgave forholder eleverne sig til korte historiske udsagn, der sammen med naturgeografiske fakta hjælper gruppen med at opstille teorier for, hvad der kan være sket ved Misthusum.