Vadehavet rummer enorme mængder føde til fugle. Derfor stopper 10-15 millioner trækfugle årligt og raster (spiser sig til ny energi) på deres vej til ynglepladser nordpå eller retur til deres overvintring sydpå. Nogle af fuglene bliver også ved Vadehavet og yngler. Disse fugle kaldes ynglefugle, og de har brug for ro til at finde føde og tage sig af deres reder.

Vadehavet er fyldt med kiselalger, og med denne simple opgave kan I selv lave et fotosynteseforsøg, der tydeligt viser kiselalgernes iltproduktion.

Bunden af fødenettet i Vadehavet er kiselalgerne. Der findes op til 2,5 mio. af dem pr. cm2. De nyder godt af livet på bunden i det lave vand, hvor solen kan skinne på vaden.

Solens lys driver kiselalgernes fotosyntese, hvor de omdanner vand og kuldioxid til ilt og sukker (også kaldet glukose), som de bygger ind i deres celler. Fotosyntesen kan forsimplet skrives således:

Kuldioxid + vand -> sukker + ilt

eller

Stormflod er et livsvilkår langs Vadehavet. Man taler om stormflod, når vandet stiger mere end normalt, ofte samtidig med at det stormer fra vest.

Stormflodssøjlerne står flere steder langs Vadehavskysten, og viser hvor højt vandet nåede op, da stormene rasede. Tag på tur til jeres lokale stormflodssøjle og brug den som udgangspunkt for fortælling og lege.

Stormfloder er et livsvilkår langs Vadehavet. En stormflod er en betegnelse for ekstra stort højvande i forbindelse med stærk storm fra vest.

Gennem denne lille leg kan eleverne få kropsliggjort den særlige dynamik der findes ved Vadehavet. Legen kan leges både indenfor, i et rum med god plads, eller udenfor på græs, sand eller lignende. 

Snak om hvem der æder hvem i Vadehavet?
I kan bruge arket 'Fødekæder i Vadehavet' som udgangspunkt for at tale om, hvad en fødekæde er – eller hvem der æder hvem?
Forslag til spørgsmål:

• Hvorfor gør de det?
• Er vi også med i en fødekæde?
• Hvem spiser vi?
• Er der nogen som æder os?
• Hvad sker der hvis fødekæden går i stykker?
• Kan vi gøre noget, så fødekæden ikke går i stykker?

Leg herefter fødekædelegen som beskrevet, læg puslespil og lav en flot fødekædeuro i klassen.

Hyben er de vilde rosers orange frugter. Til suppe er det bedst at bruge hyben fra rynket rose. Rynket rose breder sig med stor hast over hele landet - også i Nationalpark Vadehavet. Der er tale om en invasiv plante, som udkonkurrerer den oprindelige flora i klitterne og på klitheden. Rynket rose blev indført til Danmark i midten af 1800-tallet.

Tag på tur til Vadehavet og pluk hyben. Lav suppe derude på bål eller trangia eller gør det hjemme på skolen.

Syng om livet i og ved Vadehavet. Melodien er "Den lille frække Frederik" eller "Mariehønen Evigglad" - så alle kan være med.

Denne opgave kan med fordel inddrages i et målrettet arbejde med FN’s Verdensmål.

I Vadehavet var og er menneskets tilknytning til havet - også de fjerne verdenshave - stor. På Fanø voksede en stor handelsflåde op i løbet af 17-tallet og især 1800-tallet. På Rømø fandt mange mænd hyre på hvalfangerbåde. Både Tønder, Varde og Ribe har tidligere været helt afhængige af søfarten og den velstand den førte med sig. I dag er Esbjerg en moderne havneby.

Esbjerg er en helt speciel pionerby ved Vadehavet, bygget på ganske kort tid. I 1868 besluttede man i Rigsdagen at erstatte de havne som man havde tabt mod syd. Krigen mod Tyskland i 1864 betød nemlig at man havde mistet to vigtige havne: Tønning og Husum. Det var ikke meningen at der skulle vokse en by ved Vestkysten - blot ville man anlægge en havn og en jernbane, så man kunne eksportere varer til England og Tyskland, men sådan gik det ikke. Byen voksede med eksplosiv kraft, indbyggerne strømmede til, og der blev bygget en by på rekordtid.

Denne opgave handler om at analysere omstændighederne for østersopsamling af den invasive stillehavsøsters, samt at se på konsekvenserne for det lokale økosystem.

Opgaven skal afleveres som en skriftlig rapport.