I Vikingetiden fungerede Vadehavet som en slags motorvej til Ribe. Handlende fra mange lande kom til byen ad vandvejen. De medbragte produkter og råvarer, som de lokale håndværkere benyttede sig af. Det ved vi fra arkæologiske fund. På markedspladsen mødtes købere og sælgere fra mange lande, kulturer og trosretninger. På trods af det og på tværs af en sprogbarriere og forskellig valuta, udvekslede datidens mennesker mange varer.
Eleverne får ved besøget på Museet Ribes Vikinger en forståelse af handlen ved Vadehavet i Vikingetidens Ribe.

Se på historiske kort over Vadehavet. Vadehavets landskab har forandret sig meget siden vikingetiden. På kortene kan man se hvordan mennesket har tilpasset sig landskabets udvikling. 

Opgaven forbereder eleverne til emnet om "mennesket ved Vadehavet - før", og er et vigtigt grundlag for de andre opgaver under emnet.

Ved at arbejde med kortene, får eleverne en forståelse af kortsignatur og lærer at ”se historierne bag kortene”.

Man kan med fordel arbejde med opgaven "Mit Landskab - plus og minus" - efterfølgende.

Denne opgave er en introduktions- og evalueringsopgave, hvor eleverne får lært relevante fagord og begreber gennem aktiviteter.
Opgaven passer sammen med de andre opgaver om ’Får ved Vadehavet’.

Lav blåmuslingesuppe hjemme i børnehaven, eller på bål eller trangia ude ved Vadehavet.

Vi anbefaler, at I køber blåmuslingerne.

Omdrejningspunktet for opgaven er blåmuslingen. Opgaven kan sagtens kombineres med en tur til Vadehavet, hvor I fanger blåmuslinger og ser dem i deres rette element. Det giver anledning til at arbejde med blåmuslingen og dens levevilkår.

Lav vådfiltede billeder eller stolehynder af vadefugle, og lær om hvorfor uld kan filte efter en inspirationstur til Vadehavet. Hjemme på skolen kan eleverne læse om fuglenes levevilkår på faktaark, og tilegne sig viden om uldens egenskaber og forarbejdningen af denne.

Få aktiveret elevernes forforståelse for landskab og levevilkår ved Vadehavet gennem samtale og stormflodsfilmen.

Tal om det flade landskab, storm og stormflodsrisiko ved Vadehavet.

Den lille bog ”Den spættede sæl” ligger klar til at I kan printe den, og der er lavet opgaver til bogen. 

Eleverne kan selv lave en lille fagbog om gråsælen, eller om en af de andre arter af sæler. 

Sælerne i Vadehavet er et af de dyr som tiltrækker sig størst opmærksomhed fra både børn og voksne. De indgår i en vigtig økologisk sammenhæng og er genstand for forskning og stor opmærksomhed fra befolkningen.

Opgaven kan suppleres med de andre opgaver om sæler.

Mennesker i marskområdet har beskyttet sig mod havet ved at bygge diger. Der er diger langs den største del af det danske Vadehav. Et dige er en jordvold, der beskytter lave områder mod oversvømmelser. Det er oftest bygget med en sandkerne, overlagt med klæg/ler og beplantet med græs.

Det ældste havdige i det danske Vadehav er Højer Dige, som er bygget i 1859-61. De nyeste er bygget midt i 1990'erne.

Da Vadehavet i 2014 blev udpeget som verdensarv, holdt Hans Kongelige Højhed Prins Joachim tale. Brug talen som inspiration og lad eleverne selv formulere og holde taler, som I filmer. Opstil nogle ”benspænd” om hvor kort eller lang talen må være, hvem der skal være målgruppen og at den skal indeholde nogle bestemte ord.

Der er meldinger om at indlandsisen i Grønland smelter hurtigere end antaget. I den sydlige del af Grønland smelter indlandsisen faktisk ti gange så hurtigt som tidligere antaget. Det fører til havspejlsstigninger på globalt plan. 

Hvilken betydning vil havspejlsstigningen få for det lavtliggende Vadehav?

En trilateral ekspertgruppe med fokus på bæredygtig kystbeskyttelse for Vadehavet, vurderer at Vadehavet har en god tilpasningsevne med hensyn til ændringer forårsaget af havspejlsstigninger. 

Men har de ret? Hvad tror I der vil ske med Vadehavet?