Mange naturfoldere indeholder spændende viden, men ofte på et niveau, som er alt for svært for elever. Lad eleverne selv lave børneguides til et område, som de skal besøge eller har besøgt. Der arbejdes med både natur- og danskfaglige områder omkring læsning og skrivning af fagtekster.

Hvilke livsvilkår havde et barn i årene 1890 – 1920 i Vadehavsområdet?
Omdrejningspunktet er de materielle kår, hverdagslivet og betingelserne for børn i en given periode, i relation til fiskeriet.
Der tages udgangspunkt i hvordan man som barn kunne opleve tiden, og der arbejdes med datidens arbejde i fiskeriet (både krogfiskeri og snurrevodsfiskeri), maden, boligen, familien, tøjet, fritiden og troen.

Ribes beliggenhed i det flade Vadehavslandskab er helt speciel. På afstand ser man byens ”skyline” med domkirken, som rejser sig i det flade land, og åen der giver forbindelse til Vadehavet.

I denne opgave lægges der op til, at eleverne laver billeder af Ribes ”skyline” og Ribe Å.

Der er mange fugle ved Vadehavet, og mange af dem kaldes vadefugle, da de oftest findes på vaderne. Eleverne arbejder i denne opgave med fuglenes udseende og føde. Eleverne laver en lille bog om "deres" fugl.

Du kan udvide antallet af arter og evt. vælge om I også skal arbejde med måger og gæs.

Eleverne laver en lille bog om "deres" fugl - enten en foldebog af karton eller en e-bog.

Øv dig i at lave en foldebog, eller beslut hvilken app I vil arbejde med.

• Hvad var det for en gryde, Jørgen sejlede i? – Det var en jydepotte!
• Hvor mon han sejlede hen? – Han sejlede jo nok til Tyskland eller Holland
• Hvorfor var Jørgen jyde? – Gryderne blev lavet i Jylland – og brugt overalt
• Hvorfor var mandens spand af ler? Jydepotte-gryderne blev lavet af ler!

Eleverne tegner eller maler selv potter og andre ting som pottepigerne lavede, eller laver fliser som Jørgen havde med hjem som ballast.

Prøv at bygge en lille vadehavshave med strandplanter hjemme på legepladsen. Besøg evt. Vadehavet inden I går i gang. Salttålende planter eller sukkulenter kan købes på en planteskole.

Prøv at bygge en lille vadehavshave med strandplanter hjemme på legepladsen. Besøg evt. Vadehavet inden I går i gang. Salttålende planter eller sukkulenter kan købes på en planteskole.

Livet i Tøndermarsken har gennem århundreder været et liv med vand. Tidevand, stormfloder og vinteroversvømmelser har formet både landskab og mennesker.

Tidevand og stormfloder har været afgørende for livsvilkårene i marsken - de har givet muligheder og sat grænser. Marskboerne har udnyttet mulighederne og løbende forsøgt at gøre livsvilkårene endnu bedre. Bl.a. gennem byggeri af diger, værfter, sluser og kanaler.

Den lille bog ”Den spættede sæl” ligger klar til at I kan printe den, og der er lavet opgaver til bogen. 

Eleverne kan selv lave en lille fagbog om gråsælen, eller om en af de andre arter af sæler. 

Sælerne i Vadehavet er et af de dyr som tiltrækker sig størst opmærksomhed fra både børn og voksne. De indgår i en vigtig økologisk sammenhæng og er genstand for forskning og stor opmærksomhed fra befolkningen.

Opgaven kan suppleres med de andre opgaver om sæler.

Der er meldinger om at indlandsisen i Grønland smelter hurtigere end antaget. I den sydlige del af Grønland smelter indlandsisen faktisk ti gange så hurtigt som tidligere antaget. Det fører til havspejlsstigninger på globalt plan. 

Hvilken betydning vil havspejlsstigningen få for det lavtliggende Vadehav?

En trilateral ekspertgruppe med fokus på bæredygtig kystbeskyttelse for Vadehavet, vurderer at Vadehavet har en god tilpasningsevne med hensyn til ændringer forårsaget af havspejlsstigninger. 

Men har de ret? Hvad tror I der vil ske med Vadehavet?