Avisartikel-Eksperterne
Eleverne arbejder med fagtekster og artikellæsning. Læreren uddeler forskellige avisartikler om Vadehavet til hver elev i en gruppe. Eleverne læser, i såkaldte ekspertpaneler, avisartikler om Vadehavet og præsenterer efterfølgende deres viden for deres egen gruppe.
Gruppemedlemmerne mødes i et såkaldt ekspertpanel med gruppemedlemmer fra andre grupper, som alle har læst samme artikel. Sammen læser og gennemgår ekspertgruppen deres artikel, hvorefter de tilbage i egen gruppe præsenterer deres nye viden.
Der er mange forskellige interessegrupper ved Vadehavet:
Find og tegn
Mange børn og voksne er ”tingfindere”. Tag på tur ved Vadehavet og saml opskyl. I kan måske finde muslingeskaller, sepiaskaller, krabbeskjold, gummihandsker, plastikdunke og meget andet. Tag det med hjem - fx som model for iagttagelsestegninger - sorter det i affaldsfraktioner, og smid det til restaffald eller genbrug.
Se film - "Det store ta' selv bord"
Filmen ”Det store ta’ selv bord” er en introduktionsfilm på knap 10 minutter. Vadehavet er et vigtigt spisekammer for både bunddyr, fugle, fisk og sæler. Millioner af fugle trækker gennem Vadehavet hvert år, for at fede sig op på Vadehavets mange bunddyr og planter. I filmen møder du en række af Vadehavets naturvejledere, der behandler emnerne fødekæder og biodiversitet både let og overskueligt - fra alger og bunddyr til fugle og sæler.
Filmen er produceret for Vadehavets Formidlerforum af Tandrup Naturfilm 2010.
Vidste du at?
Til at pirre nysgerrigheden og skærpe interessen, er der her lavet en samling ”Vidste du at...?”-ark, som kan printes og hænges op i klasselokalet og bruges som udgangspunkt for samtaler.
Denne opgave kan med fordel inddrages i et målrettet arbejde med FN’s Verdensmål.
Brainstorm
For at få aktiveret elevernes passive og aktive viden om Vadehavet, kan man starte med at lave en brainstorm-aktivitet. Det er med til at skabe en forforståelse, der fungerer som et stillads til at bygge mere viden på. Det kan virke motiverende for eleverne, at de oplever, at dette er et emne, som de - individuelt og i fællesskab - ved noget om.
Fem breve fra Vadehavet
Der tages udgangspunkt i Irma Kvist-Jensens bog: "5 breve fra Vadehavet", Dingo-bøgerne, Gyldendal 1982.
Bogen kan bruges til højtlæsning eller elevernes egen læsning.
Fra bogens bagside:
"I ”5 breve fra Vadehavet” fortæller en pige lidt om sin tilværelse på en ø i Vadehavet. Vi hører om hendes hverdag – og om nogle af de besværligheder, livet på en sådan ø kan give. Vi hører også om de to store stormfloder i 1976 – og lidt om de tanker pigen gør sig med hensyn til fremtiden.”
En dejlig tur
Novellen ”En dejlig tur” er fra ”Tre tidlige fortællinger” af Peter Seeberg - første gang udgivet i 1953. Peter Seeberg er optaget på den obligatoriske litteraturkanonliste. Han omtales som en både modernistisk absurdist og en folkelig hjemstavnsforfatter.
Fra efterskriftet:
Vadehavs-mini-puslespil
Når eleverne skal arbejde med Vadehavet, er det en fordel at kende de ord eller det fagsprog, der bruges til at beskrive det. Her er lavet et sæt minipuslespil og et Vadehavs-loop i to sværhedsgrader.
Minipuslespillene er tænkt som introduktion og/eller repetition af Vadehavsord.
Spillene indeholder hhv. 20 og 30 minipuslespil, som hver har tre brikker:
- Et ord
- Et billede
- En forklaring
Minipuslespillet er tænkt som en træningsopgave til Vadehavs-loop.
Lad evt. eleverne supplere med flere ord til spillet.
Se introfilm om Vadehavet - for de yngste
Se Strandskaden Skalle og Præstekraven Pelle fortælle om Vadehavet.
Snak evt. med eleverne om fuglenes forskellige næb og om hvad de mon spiser?
Kender eleverne til tidevandets kommen og gåen?
Denne opgave kan med fordel inddrages i et målrettet arbejde med FN’s Verdensmål.
Se film - Tidevand og landskab - for de yngste
Se en kortfilm om dynamikken ved Vadehavet fortalt af Strandskaden Skalle og Præstekraven Pelle og find evt. oplysninger om tidevand og landskab i andre opgaver på hjemmesiden.
Denne opgave kan med fordel inddrages i et målrettet arbejde med FN’s Verdensmål.