Som udgangspunkt ser vadefladen helt død ud, men kigger man nærmere efter og graver lidt ned i sandet, vrimler det med liv.
Men hvor mange dyr er der egentlig på en kvadratmeter?
Gennem en øvelse hjemme i klassen sammelignes genkendelige ting fra hverdagen med Vadehavets dyreliv.
Børnehaveklasse
Matematisk opmærksomhed: Eleven kan anvende tal og geometrisk sprog i hverdagssituationer
- Antal
Naturfaglige fænomener: Eleven kan ud fra viden og erfaring færdes iagttagende i naturen
- Dyr og planter
Matematik
Efter 3. klasse
Tal og algebra: Eleven kan udvikle metoder til beregninger med naturlige tal
- Regnestrategier
Natur/teknologi
Efter 4. klasse
Undersøgelse: Eleven kan gennemføre enkle undersøgelser på baggrund af egne forventninger
- Naturen lokalt og globalt
Gennem en periode på fx tre uger skal eleverne samle låg fra skolemælk (eller andre låg I kan finde) og lægge dem i kvadratmeteren.
Som optakt til opgaven, kan I begynde med at tale om hvad begrebet "mange" er. Lad herefter eleverne udvælge hvilke farver låg, der skal repræsentere hvilke dyr.
I kan fx aftale at:
- De røde og orange låg er hjertemuslinger
- De lyseblå og tyrkisblå låg er dyndsnegle
- De gule og grønne låg er sandorme
- De hvide låg er strandkrabber
Hver uge tælles lågene af forskellige dyr og skrives ind i arbejdsskemaet.
Efter tre uger hældes lågene i et akvarium, og de er nu blevet til fisk/planteplankton.
I kan arbejde videre med tallene fra arbejdsskemaet og tilpasse aktiviteten til elevernes niveau, fx ved at afbillede resultaterne i søjlediagrammer, beregne procenten af de forskellige dyr i havbunden osv. Lad gerne eleverne regne på, hvilke dyr der er flest af, hvor mange der er pr. kvadratmeter, pr. kvadratkilometer eller pr. liter vand.
Lav en kvadratmeter af fx pap/karton/træplade, eller marker en kvadratmeter på gulvet i undervisningslokalet med tape
Max en halv time om dagen gennem en periode på fx tre uger eller mere.